Berlin, London og Barcelona satser kreativt. Også København har et kreativt potentiale, der kan sikres med en erhvervsstrategi for de kreative erhverv. En ny rapport kommer med en række anbefalinger til en erhvervsstrategi, der har givet inspiration til Ritt Bjerregaards initiativ: Gang i København. Artiklen her introducerer rapportens anbefalinger.
København besidder uden tvivl et kreativt potentiale. Ikke kun i form af et rigt kulturliv, men også gennem antallet af arbejdspladser og omsætningen i kreative brancher - og ikke mindst ved den værdi de kreative brancher tilfører andre erhverv. Det har vi efterhånden hørt mange gange. Men hvilken indsats skal vi yde for at styrke og stimulere denne udvikling? En ny rapport (fra forskningscentret imagine … Creative Industries Research, Copenhagen Business School) Rammebetingelser for Københavns kreative brancher – rapport 2006, siger, at skal byens kreative konkurrenceevne styrkes, så er en erhvervspolitik for de kreative erhverv vigtig. I rapporten præsenteres en række anbefalinger til indholdet i en ny erhvervspolitik.
Bagom rapporten
Rapporten er udarbejdet til Københavns Kommune i foråret 2006 som inspiration til nye kommunale initiativer for hovedstadens kreative erhverv. Den indeholder en række forslag til, hvilke rammebetingelser der vil kunne fremme de kreative virksomheder.
imagine.. har kompetencer og viden inden for de kreative brancher og den kreative arbejdskraft. Centret har bl.a. en ambition om at afdække, hvordan de kreative brancher organiserer sig, og hvordan man får de forskellige aktører til at samarbejde. I rapporten defineres kreative brancher som de brancher, ’der udvikler og sælger oplevelsesprodukter på grundlag af kreativ arbejdskraft. Oplevelsesprodukter er produkter, hvis markedsværdi hovedsageligt afhænger af deres immaterielle værdi – en ofte kompleks blanding af æstetik, form og fortælling.’
Selve rapporten består dels af en interviewbaseret analyse, dels af en undersøgelse af hvad andre storbyer har gjort for at fremme de kreative brancher. Analysen tager udgangspunkt i interviews med kreative virksomheder i København, hvor 27 forskellige virksomheder er blevet interviewet. Ambitionen har været at spørge de kreative selv, hvad de har behov for, og hvad de ser som de vigtigste problemstillinger. Interviewene blev foretaget i januar til marts 2006. Virksomhederne er blevet valgt ud fra, at de repræsenterer alle brancher med mindst et interview og er kritiske ’cases’, dvs. er virksomheder, for hvilke rammebetingelser må antages at spille den største rolle, nemlig nystartede og små virksomheder. Det har været vigtigt at spørge de kreative selv, fordi der findes meget få tidligere arbejder med rammebetingelser, og fordi København selvfølgelig har en række karakteristika, så rammebetingelser anvendt i andre storbyer ikke bare kan overføres direkte. På baggrund af disse analyser er der opstillet en række forslag til rammebetingelser for de kreative erhverv.
Den anden del af rapporten er en undersøgelse af, hvordan andre storbyer verden over satser erhvervspolitisk på kreative brancher. Denne kortlægning præsenterer andre tilgange, som København kan sammenligne sig med, og den giver herved nogle centrale principper for at arbejde med rammebetingelser for de kreative brancher. De kan fungere som inspiration til fremtidig udvikling af en erhvervspolitisk strategi.
En lokal erhvervsstrategi for kreative brancher
Rapporten forslår en lokal erhvervsstrategi for Københavns kreative brancher. Dvs. en erhvervsstrategi rettet mod de mange kreative virksomheder, der er lokaliseret i hovedstaden. Rapporten kommer altså ikke ind på nationale muligheder, erhvervsstøtte, højere uddannelsesinstitutioner eller kunst- og kulturstøtte. At udvikle en lokal erhvervsstrategi handler om at fokusere på de rammebetingelser, som de lokale myndigheder kan iværksætte gennem et markedsbaseret fokus. Rapporten har altså ikke et traditionelt kulturpolitisk blik på de kreative brancher, men et erhvervsstrategisk. En erhvervsstrategi er interessant af flere årsager, dels pga. væksten i de kreative erhverv - og de barrierer for yderligere vækst, som de kreative oplever - , dels fordi København er den by med den markant største andel af landets kreative arbejdspladser.
Rapporten påpeger, at udgangspunktet for en sådan politik bør være de kreative erhvervs vilkår og særlige arbejdsforhold. Det bør være en erhvervspolitik, der kan skabe rammerne for, at de kreative gør det, de er bedst til, bl.a. at udvikle på baggrund af kreativitet, ligesom den bør være et supplement til de eksisterende kultur- og kunstpolitikker; ikke et modspil til disse. Det betyder, at de lokale offentlige myndigheder ikke skal gå direkte ind i skabelse af branchestrukturer, i produktudviklingsaktiviteter eller tilførsel af støttemidler. De kan derimod skabe rammebetingelser for, at de kreative kan arbejde med organisationsformer, der gør dem i stand til bedst at eksperimentere og udvikle. Derfor giver rapporten anbefalinger til lokale rammebetingelser – og ikke til støtteordninger, som lokale myndigheder ikke har indflydelse på.
11 rammebetingelser
Rapporten giver 11 anbefalinger til, hvordan man kan skabe de bedste rammer for kreative virksomheder. Rapportens anbefalinger er både forslag til enkle og konkrete initiativer og forslag, der kræver langsigtede initiativer og involverer flere forvaltninger og politikker. De handler om uddannelse af kreativ arbejdskraft, om at tiltrække kreative udefra, om finansiering og opstart, om at få information og viden, om den kreative arbejdskraft og om de fysiske rammer.
Her ses den komplette liste over de rammebetingelser, som er resultatet af analysen af Københavns kreative brancher:
Den kreative arbejdsstyrke er helt central for de kreative brancher, idet de afhænger af kreative mennesker, der produktudvikler, og det kreative arbejdsmarked baseres i vid udstrækning på freelance-, projektansættelser og uofficielle netværksforbindelser. Det hænger sammen med den store økonomiske usikkerhed, som præger mange kreative brancher. Produkterne er ofte ekstremt omkostningsfulde at producere, og virksomhederne er nødt til at producere i blinde – så at sige – da de aldrig kan vide, om deres produkt vil sælge. Det har konsekvenser for måden, man ansætter på. Oprettelsen af en arbejdsformidling specielt møntet på projektarbejde er en mulighed for at imødekomme dette, da det passer bedre til kreative virksomheders behov end den nuværende arbejdsformidling. Ofte kan det være svært at finde de relevante kompetencer gennem personlige netværk. Arbejdsformidlingen kan fx omfatte folk, som allerede er i arbejde men vil supplere med andre jobs.
De lokale myndigheder har store muligheder for at arbejde med lokalmiljøer, og det er en virkelig fordel i arbejdet med de kreative erhverv, hvor netværk, billige erhvervslejemål og dynamik er væsentligt. Derfor fokuserer rapporten i høj grad på zoning, altså at samlokalisere uddannelsesinstitutioner med andre uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner med virksomheder, ligesom der også lægges vægt på billige erhvervslejemål, delelejemål og sociale fællesskaber, i såvel som uden for zonerne. Ved deregulering af love og regler kan man skabe en større fleksibilitet og åbenhed mht. udnyttelsen af de eksisterende bygninger og pladser. Oprettelse af delelokaler, kontorfællesskaber og sociale fællesskaber kan stimulere ’spontane klynger’ af virksomheder og kan fungere som fordelsagtige opstartsvilkår.
Mange kreative har problemer med at overskue mængden af regler og information fra det offentlige. En løsning kan være en ”One Stop Shop” – en offentlig informationsservice med ’en indgang’, der samler flere services. Den kan fx indeholde en startpakke for nyopstartede kreative, information om jura, ophavsret, kontrakter, eksport. Der kan være konsulenter med speciale i kreative brancher, ligesom det kunne være et forum for formidling af freelancere og projektbaseret arbejdskraft.
Hvis man ønsker at prioritere de kreative erhverv, er det væsentligt, at der tages udgangspunkt i deres behov. Det gælder hele vejen rundt. Når et filmselskab ønsker at filme i byen, men møder mange regler som forhindrer dette, kan de lokale myndigheder være med til at gøre det lettere gennem deregulering af love og regler. Når en række kreative virksomheder finder sammen i lokale fællesskaber, kan de lokale myndigheder stimulere dette. Sættes udviklingsprojekter for fx zoning i gang uden de kreatives deltagelse, så er barriererne for, at det fungerer, sandsynligvis meget større. Enkeltinitiativer som disse tages allerede, men skabes der mere systematiserede rammebetingelser, så får de kreative erhverv og byen endnu bedre betingelser for at bruge de eksisterende kreative potentialer.
Fem forskellige strategier for kreative brancher
At det bedste resultat opnås med en samlet erhvervsstrategi, det viser erfaringerne fra andre storbyer verden over. Incitamentet til at satse kreativt ligger primært i de økonomiske potentialer. De kreative virksomheder skæpper godt i pengekasserne verden over. I London alene beskæftiger den kreative sektor en halv million mennesker. Her har de kreative virksomheder tilsammen en årlig omsætning på 21 milliarder pund. Kun den finansielle sektor har større økonomisk betydning for byen. Det billede går igen i andre storbyer. Kreative virksomheder er desuden attraktive, fordi de skaber værditilvækst i det øvrige erhvervsliv, og de kan hjælpe byerne til at sikre deres position i den internationale konkurrence med andre byer. Ligeledes kan de kreative erhverv medvirke til at give et positivt brand over for udenlandsk arbejdskraft og virksomheder, der overvejer at slå sig ned i byen.
Rapporten fremhæver fem strategier og rammebetingelser anvendt i andre storbyer: Kulturstrategien, erhvervsstrategien, talentstrategien, digitaliseringsstrategien og forskningsstrategien.
Her ses den komplette liste over rammebetingelser i kulturstrategien, erhvervsstrategien, talentstrategien, digitaliseringsstrategien og forskningsstrategien:
I Barcelona satses der på kulturstrategien. I 2006 er der afsat 7,8 % af byens totale budget på 151 mio. til at styrke byens kulturelle liv. Det er en stigning i kulturbudgettet på 26 % i forhold til 2005. Byen har desuden oprettet et kulturinstitut, Institut de Cultura de Barcelona, til strategisk at arbejde med offentlige-private partnerskaber og servicere byens kulturelle industrier. I Berlin foregår satsningen i høj grad nedefra, og det er den høje kvalitet af de kulturelle udbud, der fremhæves – succeskriteriet er ikke udelukkende økonomisk. Byen har ikke mange penge, men byens billige erhvervs- og boliglejemål og lange tradition som kunstnerisk fristed betyder, at byens kreative talentmasse hele tiden spontant genopfinder og udvikler både byen og de kreative industrier. Kunstnerne ses som et essentielt vækstlag for byens kreative industrier. Byens senat søger at understøtte deres styrkeposition inden for IT og medier, og lade initiativerne skabe rammebetingelser for vækst i fx den unge berlinske musikbranche.
Både London, Barcelona og Berlins strategier er bevidste satsninger, som er udviklet på baggrund af byernes eksisterende kreative miljøer. De fleste arbejder med zoning; altså at fremme særlige områder som kreative vækstlag (industrielt og kulturelt). Deres satsninger peger på, at én overordnet strategi er nødvendig, men at det også er nødvendigt med flere rammebetingelser, der stimulerer de kreative erhverv på forskellig vis. En god idé er udviklingen af organisationer som bindeled mellem kreative og det offentlige. Londons organisation, Creative London, oprettet 2004, er interessant, fordi den samler koordineringen af forskellige politikområder og er en international kontaktorganisation. Det er også værd at bemærke, at der er en tendens til, at de byer, som benytter bottom-up-tilgange, har haft den største succes.
Disse initiativer er interessante at se på, når offentlige myndigheder vil tage skridt i retning af at arbejde med erhvervsstrategi og rammebetingelser for de kreative brancher. Især er det interessant for København, da hovedstaden har en lang kunstnerisk og kulturel tradition, og byen kan som Danmarks eneste storby stimulere det kreative potentiale med en erhvervsstrategi i lighed med byer som Berlin, Barcelona og London. Mange initiativer er allerede taget. Men selvom arbejdet med enkeltstående rammebetingelser er positivt, så opnås længerevarende resultater kun ved kombination af flere rammebetingelser i en overordnet strategi, der ikke kun baseres på få rammebetingelser.
De rammebetingelser, som rapporten foreslår, kan fungere som inspiration til yderligere at udvikle en erhvervsstrategi. Netop for brancher, der drives af kreative processer og eksperimenter, og hvor markedsudviklingen er så uforudsigelig, er det afgørende at en offentlig politik løbende kan justeres, og det kræver et højt vidensniveau hos de offentlige myndigheder. København og andre byer kan finde en overordnet strategi med inspiration fra de internationale eksempler, men det er ikke muligt at kombinere en strategi, der har virket i en anden storby direkte. Det, der virker i Barcelona, vil ikke nødvendigvis have den samme positive effekt i København. Det er også vigtigt at huske, at det offentlige kan skabe rammer, men at de byer der har haft den største succes, har haft dialog med en lang række involverede og i udpræget grad har ladet det frie initiativ hos de kreative virksomheder været drivende.
København kan altså blive konkurrencedygtig på kreativitet - men det kræver at rammebetingelser iværksættes på en god måde.
