CBS’s forskningscenter i kreative brancher, Imagine.., har tilknyttet ca. 20 forskere. De studerer en række problemstillinger inden for de kreative brancher: film, mode, design, musik og oplevelsesøkonomi. Og de medvirker til at uddanne studerende. Det er der al mulig grund til, for de kreative brancher oplever stor vækst og opmærksomhed i disse år.
Forskning: I krydsfeltet mellem kreativitet og business
imagine.. Creative Industries Research er et forskningscenter ved Copenhagen Business School med fokus på de kreative brancher og organisering af kreativitet i virksomheder, projekter og i netværk. Forskningen placerer sig i krydsfeltet mellem det kunstneriske og det økonomisk-forretningsmæssige. Kreative industrier ses traditionelt som brancher, der beskæftiger sig med kunst, underholdning eller medier. Centret går et skridt videre og inkluderer alle områder af kulturelle frembringelser, hvor design, trends samt varer og services med kunstnerisk og underholdningsmæssig værdi spiller en betydelig rolle (eksempelvis mode- og reklamebranchen, parfumeindustrien). Ambitionen er ikke at vurdere det kunstnerisk-æstetiske, men at afdække, hvordan de forskellige brancher organiserer sig, og hvordan man får de forskellige aktører til at samarbejde.
Forskningen er – fra centrets synsvinkel – relevant at flere årsager. Der er sat fokus på de økonomiske potentialer i de kreative erhverv, den såkaldte oplevelsesøkonomi. Der er imidlertid også en række barrierer for yderligere vækst, som hænger nøje sammen med de kreative virksomheders måder at arbejde på og med den tilknyttede arbejdskraft. En række oplevelsesbrancher har haft en årlig vækst på 5-10 %, og der er al mulig grund til at tro at, at tendensen vil fortsætte i de kommende år. Selvom oplevelsesøkonomien - for eksempel musik, film, design, computerspil, mode, media og events/turisme/sport - tiltrækker sig stor opmærksomhed i dag og der tales om dens store potentiale for fremtidens samfund, så er vores viden om den danske oplevelsesøkonomi begrænset. Fx er der begrænset viden om, hvorfor nogle brancher, virksomheder og lande klarer sig bedre end andre. Også de kreative brancher selv efterspørger mere viden og folk med kompetencer til at lede kreative brancher.
Et bindeled mellem forskere
imagine.. blev oprettet i 2005 med henblik på en øget forskningssatsning på det kreative felt, og centret understøtter bl.a. nye uddannelser som HA i Service Management og den nye master i ledelse af kreative brancher (se senere). Et af centrets styrker er, at det repræsenterer mange forskellige indfaldsvinkler. Det fungerer som et bindeled på tværs af institut- og faggrænser og har derfor tilknyttet forskere med vidt forskellige faglige indgangsvinkler.
Eksempelvis forsker lektor Tore Kristensen i design, og hans arbejde har bl.a. udmøntet sig i et engagement i en ny forskningsgruppe om innovation og design med det formål at udvikle samarbejde mellem en lang række universiteter og udvikle viden om ledelse indenfor innovation og design. Både lektor Lise Skov og professor Brian Morean forsker i modeindustrien. Lise Skov analyserer bl.a. globaliseringen af beklædningsindustrien og navnlig hvordan de seneste års genkomst af pels i modebilledet er et resultat af omfattende organisatorisk omorganisation af hele varekæden. Brian Morean ser også på modeindustrien, især magasiner, men også på noget så utraditionelt som anvendelsen af duft i marketingsøjemed. Andre fokuserer på industri og strukturer. Lektor Mark Lorenzen i form af kortlægning af den kreative klasse, Bollywood filmindustrien og den danske oplevelsesøkonomi, og lektor Trine Bille forsker ligeledes i oplevelsesøkonomi, men særlig vægt på kulturøkonomiske og kulturpolitiske aspekter. PhD studerende Sara Strandvad og Nicolai Mariegaard forsker i den danske filmindustri. Nicolai Mariegaard undersøger bl.a. forholdet mellem det offentligt regulerede danske marked og det rent kommercielle internationale film marked. PhD studerende Lars Frederiksen og Margret Sigurdottir fokuserer på musikindustrien, og den måde den er organiseret på.
I dagligdagen fungerer centret i virtuelle netværk, da forskerne er placeret på forskellige institutter. Der er ikke et decideret sekretariat som fælles fysisk ramme. Et mødested er den række af seminarer, som centret hvert semester inviterer til. Indholdet her spænder vidt og repræsenterer derved centrets bredde. Centrets egne forskere præsenterer deres projekter, og eksterne forskere og praktikere inviteres ind til at give oplæg.
Rapporter: Anvendt forskning
Imagine har for nylig udgivet tre rapporter, som kort skal omtales her.
Rammebetingelser for Københavns kreative brancher – Rapport 2006 (Af Sofie Birch Mathiasen, Christine Fur Poulsen og Mark Lorenzen) anbefaler København at udvikle en erhvervspolitik for de kreative brancher. København har den markant største koncentration af kreativ arbejdskraft i Danmark. Derfor ligger der et uudnyttet potentiale i at udvikle en erhvervspolitik for de kreative brancher. Rapporten påpeger, at hvis man ser på andre storbyer, så satser fx Berlin, London og Barcelona kreativt – og København kan lære af de andre storbyers erfaringer og iværksætte en samlet strategi for byens potentiale. En sådan strategi bør supplere de eksisterende kunstneriske og kulturelle politikker og samtidig tage højde for de særlige vilkår og arbejdsgange i de kreative virksomheder. Analysen er blevet til dels på baggrund af interviews med kreative virksomheder i København, dels ved et udblik til andre storbyer verden over, der har satset på kreative brancher gennem forskellige strategier. Rapporten er den første af sin slags, udarbejdet til Københavns Kommune som inspiration til kommunes nye initiativer overfor hovedstadens kreative erhverv.
Rapporten Kortlægning af den danske ophavsretsøkonomi (Af Kristina Vaarst Andersen) beskriver omsætningen og beskæftigelsen i de erhverv, der er afhængige af ophavsret. Det bemærkelsesværdige er, at dansk film, musik, litteratur, teater, video, software, radio og tv har en gennemsnitlig værditilvækst på syv procent, hvilket er det dobbelte af det danske erhvervsliv i gennemsnit. Den største værditilvækst skabes i de dele af ophavsretsbrancherne, der er tættest på skabelsen af det kreative produkt. Det er en god nyhed. Ikke mindst fordi det fortæller, at mange virksomheder kan tjene på ophavsretsprodukter, men også fordi analysen illustrerer, at det ikke kun er kunstnerne, der producerer ’værket’, der nyder godt heraf. Det gør virksomheder og ansatte i afledte brancher også. Når en forfatter tjener penge på udgivelsen af en bog, så gøres der forretning med forlag, tryk, distribution, marketing og ved bogkøbet – blot for at nævne nogle af de led, der er involveret. Tendensen er imidlertid, at den allerstørste værditilvækst findes tættest på ophavsretsværket, og at personerne her skaber en større værditilvækst end resten af samfundet. Men hvorfor går det så godt? Og kunne det gå bedre? Og hvad skal Danmark gøre? Det er nye spørgsmål som en rapport som denne rejser. Og det var spørgsmål, som rejste sig hos KODA og CopyDan i forbindelse med en konference de holdt, da rapporten blev offentliggjort.
Et tredje eksempel på en analyse er rapporten Nordic design for a global market - Policies for developing the design industry in the Nordic Region (Af Dominic Power, Johan Jansson og Mark Lorenzen). Her gives anbefalinger til Nordisk Ministerråd til nye politiske initiativer i designbranchen, udarbejdet på grundlag af den daglige forskning ved imagine.. Anbefalingerne peger fx på, at designere i Norden gennem større samarbejde, netværk og styrkelse af relationer mellem nordiske designbrancher kan stå meget stærkere. Baggrunden for en sådan anbefaling er, at designbranchen har oplevet en del vækst inden for de senere år, især går det godt for industrielt design og grafisk design, men samtidig er designbranchen præget af små virksomheder, markant mange der starter egne virksomheder og højt uddannede talenter. Det er imidlertid en barriere, når designvirksomhederne skal vokse sig større, arbejde internationalt og forblive stærke, og det er nødvendigt i dag. Med stærke netværk vil designerne stå meget bedre i international konkurrence.
Eksempler på igangværende eksternt finansierede projekter
Hvilke strukturer gør sig gældende i de kreative brancher? Hvordan adskiller de sig fra andre brancher? Hvordan ser arbejdsmarkedet ud? Hvorfor klarer nogen brancher sig bedre end andre? Hvad er udfordringerne i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål forskerne stiller sig. Eksempler på projekter, der tager temperaturen på problemstillinger inden for de kreative brancher er de eksternt finansierede projekter. Fx CinemaProject - om den danske filmbranche, Den Kreative Klasse og et stort projekt, der kortlægger Den Danske Oplevelsesøkonomi.
I CinemaProject studerer en række forskere den danske filmindustri og produktion af film. Det ledes af professor Jesper Strandgaard. Ideen er bl.a. at undersøge forskellige modeller for organisering og ledelse af filmprojekter. Der er stor forskel på amerikansk og europæisk filmproduktion. I den Hollywood-inspirerede model er filmskabelsen typisk bygget op omkring producenterne i de store filmstudier, der er tunge nok til selv at klare finansieringen. Det er producenten, der er drivkraften i at finde instruktøren og samle holdet. I Europa er det derimod instruktøren og det kunstneriske, der er i fokus. Instruktøren står ofte selv bag manuskriptet og skal selv finde producent og indgå aftaler om finansiering. Projektet ser på begge modeller og undersøger, hvordan de bliver udfoldet i de danske produktionsmiljøer.
Projektet om oplevelsesøkonomi i Danmark omfatter en større kortlægning og analyse af den danske oplevelsesøkonomi. Projektet fokuserer på analyser af kreative brancher som musik, film, mode, computerspil, medier, design og reklame, men også events, kulturinstitutioner, sport og turisme belyses. Herudover vil projektet belyse nogle særlige problemstillinger som er af mere generel karakter for flere af de kreative brancher, herunder hvordan arbejdsmarkedet i de kreative brancher fungerer, ligesom bl.a. spørgsmål om finansiering, ledelse m.m. skal afdækkes. Projektet skal dermed ikke kun kortlægge de kreative branchers succes, men også belyse fx begrænsninger og barrierer for vækst. Projektet ledes af lektor Mark Lorenzen i samarbejde med lektor Trine Bille. Hele projektet udføres i dialog med erhvervslivet.
Et tredje projekt afdækker den kreative klasse i Danmark. Det ledes af lektor Mark Lorenzen og udføres bl.a. af projektkoordinator Kristina Vaarst Andersen. Rapporten The Geography of the Danish Creative Class blev offentliggjort i oktober. Resultaterne viser, at den kreativ klasse i Danmark faktisk er markant større end i USA. I Danmark er 43 % af den samlede arbejdsstyrke således en del af den kreative klasse, hvilket er 10 % mere end i USA. Undersøgelsen viser også, at den kreative klasse er stærkest repræsenteret i de største danske byer, således scorer især København, Århus, og Ålborg højt på ranglisten over byer med flest kreative. Men undersøgelsen byder også på overraskelser. Esbjerg som er Danmarks 7. største byregion, klarer sig f.eks. ikke særligt godt med en placering langt nede på ranglisten. Næste skridt i undersøgelsen er den kvalitative analyse. En række interviews med den kreative klasse i disse byer er foretaget, og det materiale danner baggrund for nye analyser.
Ny master: Uddannelse i ledelse af kreative virksomheder
Til september slår CBS dørene op for den nye kandidatuddannelse i oplevelsesøkonomi ’Management of Creative Business Processes’ (CBP). Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med de danske kreative erhverv, og i samspil med flere af de store danske virksomheder heriblandt Nordisk Film, IC Company and Carlsberg. Den skal ruste kandidaterne til at lede og håndtere de særlige udfordringer, der opstår når kreative processer indgår i en markedsøkonomisk sammenhæng. En række af imagine.. forskerne skal undervise.
Uddannelsen sættes i gang på grund af en stor efterspørgsel fra de kreative erhverv efter at få en uddannelse på kandidatniveau, med fokus på at styrke den merkantile side af det kreative arbejde. Ledelsesopgaven i virksomheder er meget kompleks, når man har at gøre med artistisk motiverede personer, for hvem produktet står i centrum og aflønningen er ofte er sekundær. Formålet med uddannelsen er at udstyre de studerende med generelle teoretiske og metodiske management-redskaber, der kan matche de særlige udfordringer kreative erhverv står overfor. De studerende skal derfor udstyres med kompetencer inden for både det merkantile, juridiske og erhvervsmæssige for at kunne udnytte oplevelsesøkonomiens fulde potentiale. Det er behov som de kreative brancher i høj grad efterspørger, og noget som mange små kreative virksomheder har en markant mangel på, fordi de kunstneriske uddannelser ikke uddanner til administrative og ledelsesmæssige kompetencer. Uddannelsen er i høj grad internationalt fokuseret, da mange kreative virksomheder arbejder i globale netværk eller er lokaliseret internationalt. Uddannelsen håber derfor både at kunne tiltrække udenlandske studerende og vil gerne inspirere de studerende til at tage ophold i udlandet og hermed hente nye kompetencer med sig tilbage. Den henvender sig derfor også bredt til bachelorer fra erhvervsøkonomi og samfundsvidenskab samt fra humanioras kreative uddannelser inden for eksempelvis film-, medie- og designområdet, som vil arbejde med at omsætte kreativitet til økonomisk succes.
Samlet set sætter disse projekter, rapporter og undervisningen fokus på de kreative brancher i et økonomisk-erhvervsmæssigt perspektiv, og mindre på det kulturelle og kunstneriske. Det er relevant ikke kun at se de kreative brancher og den kreative arbejdskraft som et kulturelt område, men også at se på, hvordan de kreative brancher skaber værdi og værditilvækst på andre måder, fx det økonomiske. Det erhvervsøkonomiske perspektiv skal selvsagt ikke ses som en underkendelse af de kreative branchers kulturelle værdi, men nærmere som udvikling af supplerende indsigter, der også kan medvirke til at styrke de kreative brancher på deres egne vilkår.
