Bibliotekerne i de nye sammenlagte kommuner skal spare og en konsekvensen er, at ca. 100 biblioteker lukker, og at der derudover foretages reduktioner i det lokale biblioteks- og kulturtilbud. Det er imidlertid vigtigt at se nuanceret på disse bibliotekslukninger, for de er ikke nødvendigvis et onde eller en katastrofe.
Danmarks Biblioteksforening har i december 2006 foretaget en undersøgelse, der viser, at bibliotekerne i de nye sammenlagte kommuner skal spare 7-8 % på budgetterne, mens det tilsvarende tal for ikke-sammenlagte kommuner er på godt 3 %.
En konsekvens heraf er, at ca. 100 biblioteker lukker, og at der derudover foretages reduktioner i det lokale biblioteks- og kulturtilbud.
Også i pressen har der været fokus på lukning af biblioteksfilialer – og oftest med en meget negativ indfaldsvinkel.
Det er imidlertid vigtigt at se nuanceret på disse bibliotekslukninger, for de er ikke nødvendigvis et onde eller en katastrofe.
40 % af de ca. 100 bibliotekslukninger gennemføres i dét, der svarer til det gamle Nordjyllands Amt, hvor i alt 38 biblioteksfilialer og 2 bogbusser nedlægges.
De allerfleste af nedlæggelserne har imidlertid været fremsat som forslag fra bibliotekslederne gen¬nem mange år, og de er derfor ikke kun en konsekvens af kommunalreformen. Ud fra et fagligt og ledelsesmæssigt synspunkt er det nødvendigt at lukke biblioteker, hvis der ikke er penge nok til et tiltrækkende, tidssvarende og meget decentralt biblioteksvæsen.
Mange steder i Nordjylland har der indtil nu været små biblioteksfilialer, der stammer fra den forrige kommunalreform og med baggrund i de kommuner, som dengang blev lagt sammen. Der er ganske vist ikke tale om sognebiblioteker, men dog om små boglige og fysiske biblioteker, der slet ikke har kunnet følge med bl.a. den digitale udvikling, der er sket på biblioteksområdet.
21 af de 38 filialer, som lukkede 1. januar 2007, havde en åbningstid på under 4 timer om ugen, og 33 af de 38 biblioteker havde under 10 timers åbningstid om ugen.
De fleste af disse biblioteker har haft bogudlånet i højsædet, men alligevel har udlånstallene været små (den mindste filial havde 280 udlån om året). Bibliotekerne har ikke fungeret som lokalsamfundets være- og mødested, og flere har været gammeldags fællesbiblioteker – dvs. et lokalefællesskab mellem folke- og skolebibliotek.
I mange af disse lokalområder vil bogbusbetjening være et mindst lige så godt – ja, også bedre – bibliotekstilbud med et bredere materialeudbud og en åbningstid flere gange om ugen.
Og i alle disse lokalområder er der mulighed for at etablere andre former for biblioteksbetjening til de børn og ældre, der har svært ved at komme til det nærmeste bibliotek – f.eks. udbringning af bø¬ger til ældre, bestilling af en bogbus eller etablering af børnehavebiblioteker.
Det katastrofale er ikke biblioteksnedlæggelser af denne type. Det katastrofale er de besparelser, der rammer folkebibliotekerne.
Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse af budgetterne for 2007 viser, at der på landsplan spares omkring 150 mio. kr. på folkebibliotekstilbuddet.
For det første kunne den enkelte kommune have valgt at styrke og forbedre bibliotekstilbuddet på de resterende biblioteker. Det ser ikke ud til at være tilfældet.
For det andet er besparelsen på landsplan langt større end det bloktilskud, som blev lagt ud til kommunerne i forbindelse med biblioteksloven fra 2000. Et bloktilskud, som skulle anvendes til et langt bredere medieudbud, til et mere tidssvarende bibliotekstilbud og til både fysiske og digitale ydelser. Folkebibliotekerne er med andre ord blevet bombet mange år tilbage i tiden.
Derfor er det også afgørende vigtigt, at budgetterne nu følges op af en mere langsigtet planlægning på biblioteksområdet.
11. januar 2007 var der forespørgselsdebat i folketinget om situationen for landets biblioteker og om regeringens vilje til at udvikle en national strategi for biblioteksvæsenets placering i informationssamfundet. Forslaget fra oppositionen om at arbejde videre med en national strategi fik en god modtagelse hos regeringspartierne, og kulturudvalget vil nu arbejde videre.
En national strategi skal være meget velkommen. Vi har i folkebiblioteksverdenen altid været gode til at bakke op om nationale og centrale udmeldinger og til at samarbejde – også på de store linier.
Og en national strategi kan være en støtte og et rigtigt godt udgangspunkt for dét, der er endnu mere vigtigt – nemlig en lokal bibliotekspolitik.
