Børnekultur er et område, der har været inde i en voldsom udvikling og vækst i de senere år. Både på statsligt og kommunalt niveau har man opprioriteret og synliggjort børnekultur som et satsningsområde. Men hvorfor skal det offentlige overhovedet levere kultur til børn? Det spørgsmål har Kulturforvalterne Unlimited stillet Beth Juncker.
Beth Juncker er professor ved Danmarks Biblioteksskole, hvor hun blandt andet forsker og underviser i børnekultur. Hun udgav i 2006 sin doktorafhandling ”Om processen”, om det æstetiskes betydning i børns kultur. Kulturforvalterne Unlimited fangede Beth Juncker midt i hendes ferie, men hun stillede beredvilligt op til interviewet alligevel og tog sig tid til at svare på spørgsmålene.
På spørgsmålet om, hvorfor det offentlige skal levere kultur til børn, lyder Beth Junckers enkle og kontante svar: ”Det offentlige skal levere kulturtilbud til børn af nøjagtig de samme grunde, som det skal levere kulturtilbud til voksne”. Og hun forklarer videre, at den danske tradition for, at kulturpolitikken er for alle borgere, betyder, at den også er for børn.
Den danske kulturpolitik er blevet til ud fra en tro på, at det er væsentligt for alle mennesker at møde og få del i de kulturelle tilbud. Beth Juncker nævner den vigtige rolle, kulturtilbuddene spiller i forhold til at placere og opfatte os selv i verden: ”De hjælper os til at tolke os selv og andre, og de giver os inspiration til at udtrykke os,” forklarer hun. For at kulturen kan have denne effekt, er det det offentliges opgave at levere en så bred vifte af tilbud som muligt. Og det er vigtigt, at de tilbud, der leveres, også er med til at udfordre os som mennesker.
Finkultur OG multimedier
Målet med børnekulturpolitikken er at give så varierede og brede tilbud som muligt, slår Beth Juncker fast. Det er vigtigt for børn, at de møder udtryksformer, der kan give inspiration til egne udfoldelser, forklarer hun. Børn sætter mange ting i gang og de kan hente inspiration til deres egne udfoldelser ved at møde en bred vifte af udtryksformer. Beth Juncker præciserer, at dette både gælder de klassiske kunstarter og multimedier: ”Vi lever i et multimedielandskab og det skal vi huske på. Børnene bruger medierne til at producere og opleve igennem. Og der kan være lige så meget nærvær i at spille computerspil som i at læse en bog eller se en teaterforestilling”, understreger hun og slår dermed fast, at der ikke er noget kultur, som er finere end andet.
Kultur skal åbne for muligheder
Kulturpolitikken skal rette sig mod børn som mennesker, forklarer Beth Juncker. Og det er tydeligt at høre på hende, at hun lægger stor vægt på dette. Det er nemlig ikke skolepolitik eller noget andet, men kulturpolitik, som handler om de oplevelser, børnene griber i deres fritid. I den tidlige børnekulturpolitik var det et mål at give børn alderssvarende tilbud. Det er vi heldigvis på vej væk fra – i stedet giver vi børnene noget at vokse med. Det handler om at åbne for muligheder, der er større end børnene selv”, siger hun.
Fakta om Beth Juncker
Ansat som forskningsrådsprofessor ved Danmarks Biblioteksskole, Institut for Kultur og medier. Formand for børnekulturforskere i Norden - BIN-Norden
Forfattet følgende bøger
Kultur for begyndere. Klim, 1994
Når barndom bliver kultur. Om børnekulturel æstetik. Forum, 1998
Ordet og stenen. Linier i Bent Hallers forfatterskab. Høst & Søn, 2002
Om processen. En forskningsfortælling om det æstetiskes betydning i børns kultur. Tiderne skifter,2006
Forskningsområde:
Børnekultur i det 21. århundrede - hvad ved vi? et nordisk tværfagligt forskningsformidlingsprojekt.
