Kommuner øger samarbejde om kultur

Efter strukturreformen trådte i kraft den 1. januar, står kommunerne og dermed kulturforvalterne i en ny situation. Behovet for at samarbejde hen over kommunegrænserne er større end nogensinde. Kulturforvalterne Unlimited har taget pulsen på kommunernes aktuelle behov for samarbejde.

Den 1. januar gryede dagen for en ny virkelighed i landets kulturforvaltninger. Faktisk i mange flere kulturforvaltninger, end solen gik ned over den 31. december. For mange af de nye, sammenlagte kommuner har nemlig valgt at oprette en selvstændig kulturforvaltning og et selvstændigt fritids- og kulturudvalg. Samtidig vil mange kommuner gerne give kulturen en fremtrædende plads i kommunens strategi for at være en attraktiv kommune for borgere, virksomheder og turister.
Den nye virkelighed betyder, at kommunerne gerne vil samarbejde med hinanden på kulturområdet. Kulturforvalterne Unlimiteds rundringning til en række af landets kulturchefer viser, at der er tværkommunale samarbejder i gang eller under planlægning i alle landets regioner. Samarbejderne tager primært to retninger: dels samarbejder der sigter mod at indgå en kulturaftale med Kulturministeriet og dels uformelle netværk, der særligt sigter på kompetenceudvikling af medarbejderne. 
De nye, større kommuner giver større ambitioner og det er i høj grad forklaringen på behovet for samarbejder ud over kommune grænsen. KL planlægger at satse mere på kulturområdet som en konsekvens af, at hovedparten af kommunerne nu har et eget udvalg for fritid og kultur.
I hovedstadsregionen eksisterer der allerede et samarbejde i form af Kreative Byer, hvor 10 kommuner siden 2005 har haft et samarbejde, der hviler på to ben: dels kompetenceudvikling af medarbejderne i form af en række læringsmoduler, der skal klæde kulturforvalterne på til at agere i oplevelsesøkonomien og dels nogle netværk om konkrete temaer. I november måned blev der holdt 4 konferencer fordelt over landet ud fra en idé om, at der kunne være behov for at oprette netværk i stil med Kreative Byer andre steder i landet. Konferencerne blev godt besøgt, idet 60-70 % af kommunerne i de relevante områder deltog. Flemming Madsen er facilitator for Kreative Byer og initiativtager til konferencerne. Han forklarer, at han ser to store udfordringer for kulturforvaltningerne i de kommende år, som et netværk kan hjælpe med at klæde medarbejderne på til at løfte:
1) Kulturforvalterne skal op på mærkerne og få placeret sig centralt i forhold til kommunernes plan- og udviklingsafdelinger, så de kommer med i planlægningsprocessen, der fremover skal tænkes mere helhedsorienteret.
2) Kulturforvalterne skal have uddannet og oplyst direktion og politikere i, hvad oplevelsesøkonomien er, og hvilket potentiale der ligger i det område.

Konferencerne har tilsyneladende været med til at give inspiration, for flere kommuner overvejer nu at etablere lignende samarbejder.
Her følger en kort præsentation af konkrete initiativer og de tanker, der ligger bag hos fem kulturchefer fordelt ud over landet. 

Større kommuner giver større ambitioner
Gribskov Kommune, Region Hovedstaden
Gribskov Kommune er med i Kreative Byer i hovedstadsregionen, og Annette Sørensen, kultur- og bibliotekschef fortæller, at dette forum har givet medarbejderne i kulturforvaltningen et teoretisk fundament og rustet dem bedre til at agere i oplevelsesøkonomien. Gribskov har indtil videre ikke brugt netværket til at indlede deciderede samarbejder med andre kommuner, og derfor oplever Annette Sørensen et behov for supplerende samarbejder med andre kommuner. Det kommer egentligt bag på hende, at det behov er større i dag end før kommunalreformen:
”Jeg tænkte, at når Gribskov bliver større, bliver vi så store, at vi kan klare os selv. Men jeg har fundet ud af, at det er mere vigtigt end nogensinde, at vi samarbejder med de andre kommuner. Vi er ikke store nok til at løfte alle opgaverne”, siger Annette Sørensen. Når hun har den oplevelse, hænger det sammen med, at større kommuner giver større ambitioner, erkender hun. Af opgaver, som er for store at løfte alene, nævner Annette Sørensen blandt andet idrætsområdet, herunder eliteidræt og talentudvikling, hvor en kommune som Gribskov har svært ved at tiltrække sponsorkroner i nødvendigt omfang. Hun nævner også events, hvor det kræver et større samarbejde at løfte tingene op på et ordentligt kvalitativt niveau., som et oplagt samarbejdsområde. Endelig er der behov for at samarbejde om kulturhuse for at koordinere udbuddet, så alle kommuner i området ikke byder på de samme tilbud, men i stedet kan specialisere sig, så regionens borgere samlet set får et bredt udbud. Anette Sørensen har været med til at tage initiativ til at starte et kulturchef-forum i hovedstadsregionen. Det er endnu uklart, hvordan det formelt skal organiseres, men formålet skal være videndeling og at medvirke til at sætte kultur på den kommunale dagsorden. 
 
De andre kommuner er ikke konkurrenter
Silkeborg Kommune, Region Midtjylland
I Silkeborg Kommunes kulturforvaltning oplever kultur- og fritidschef Freddie Davidsen, at der er så store udfordringer omkring oplevelsesøkonomien, at der er behov for at samarbejde for at løfte det. Derfor arbejder han på at etablere et samarbejde inspireret af Kreative Byer sammen med 3 andre kommuner i regionen: Horsens, Randers og Viborg. Kommunerne er valgt ud fra, hvilke kommuner i regionen, der ligner Silkeborg mest, men der kan lukkes op for at flere kommuner kan komme med i samarbejdet på sigt. Freddie Davidsen lægger stor vægt på at samarbejde med de andre kommuner i stedet for at konkurrere, for han tror på, at flere kommuner tilsammen kan løfte hele området.
Det nye samarbejde skal bygge på kompetenceudvikling af medarbejderne i forvaltningen og på institutionerne, så de bliver bedre rustet til at drive kulturel virksomhed, markedsføring, og etablere samarbejder mellem offentlig og privat. Kompetenceudviklingen skal også ruste medarbejderne til at spille en ny rolle som kulturforvaltere, nemlig rollen som proceskonsulent og igangsætter frem for den traditionelle rolle som sagsbehandler.
  
Ud over kompetenceudvikling har samarbejdet også et helt konkret sigte på at arbejde hen imod at indgå en kulturaftale med Kulturministeriet og det er man allerede i dialog med ministeriet om.
Konkret skal samarbejdet handle om følgende temaer:

• Videndeling omkring private investorer
• Museumsområdet: ledelse og organisation, ressourceudnyttelse, samarbejde om udstillinger
• Videndeling om musikfestivals og arrangementer, udvikling af fælles uddannelser på musikområdet, evt. fælles ensembler og musiktilbud til børn og unge
• Teaterområdet: fælles uddannelser, tilbud til børn og unge, turnerende forestillinger, sceneteknik, udvikling af området
• Børnekultur: styrke samarbejdet, fælles projekter, nytænkning
• Idræt: sundhedsfremmende initiativer, fælles arrangementer – stævner m.m., uddannelse af ledere og trænere, elite og talentudvikling
• Integration
 
 
Sammen sælger vi regionen
Esbjerg Kommune, Region Sydjylland
Esbjerg Kommunes kulturchef Ib Dam Schultz vurderer, at det er nødvendigt for dem at samarbejde med andre kommuner og at kommunerne i regionen nu er blevet så tilpas store og så tilpas få, at det giver mening at samarbejde. Behovet for samarbejde er opstået i kølvandet på, at der nu er oprettet en selvstændig kulturforvaltning med nye medarbejdere, som efterspørger at møde kolleger og få inspiration. Det at blive en selvstændig kulturforvaltning har øget specialiseringen og dermed givet et øget behov for faglig sparring, fortæller Ib Schultz. Han nævner ting som sidemandsoplæring kommunerne imellem og muligheden for at satse på turisme og oplevelsesøkonomi og løfte det område sammen som muligheder i et samarbejde.
”Vi vil gerne være en kreativ by og en kreativ kommune,” forklarer Ib Schultz, og fortsætter: ”Udfordringen er i fællesskab at løfte det her. Vi skal tænke i ikke at være konkurrenter, men i stedet sammen sælge regionen. Vi skal tiltrække turisterne til mere end én by, så de besøgende i Legoland også besøger vadehavet osv.”
Esbjerg indgår i den regionale kulturaftale ”Vadehavet”, men der er behov for samarbejde ud over aftalen, og derfor har Ib Schultz sammen med kulturcheferne i Vejle og Åbenrå taget initiativ til at etablere et regionalt samarbejde.
”Der er behov for et forum, hvor det handler specifikt om kultur. I Børne- og Kulturchefforeningen handler det meget om skole- og børneområdet, og der er behov for et andet fokus,” forklarer Ib Schultz. Derfor kan netværket nemt ende med at komme til at ligge udenfor Børne- og Kulturchefforeningen. Det kommende samarbejde skæver til Kreative Byer modellen, hvor kompetenceudvikling står i centrum for samarbejdet.
 
De store byer er kulturlokomotiver
Århus Kommune, Region Midtjylland
Århus Kommune har taget initiativ til et midtjysk samarbejde med Silkeborg, Horsens, Holstebro, Herning, Randers og Viborg. Kulturchef Ib Christensen forklarer, at filosofien bag at invitere de større byer i regionen ind til et samarbejde er, at de større byer er kulturlokomotiver og kan noget, som de mindre byen kan have svært ved at være med i. Han vil gerne henlede opmærksomheden på de større byers kulturpolitiske rolle.
Samarbejdet foregår på både politisk og administrativt niveau samtidig, for kulturudvalgsformændene og kulturcheferne deltager på de samme møder. Ib Christensen fortæller, at det giver en bedre dialog, når både politikere og administration er med ved alle møderne.
Formålet med det nye samarbejde er, at kommunerne skal finde deres ben i forhold til at indgå kulturaftaler med Kulturministeriet og at se på, om der er nogle områder, der falder mellem to stole i den nye struktur.
Århus Kommune har været glad for sin kulturaftale, men Ib Christensen oplever nu, at ministeriet har sendt signaler om, at man ikke ønsker at indgå kulturaftaler med enkelte kommuner fremover, så derfor afsøger Århus regionen for mulige partnere i en fremtidig kulturaftale.
”Omegnskommunerne er ikke så interessante for os i forhold til at indgå en kulturaftale. De større byer er mere interessante for os at samarbejde med. Måske kan man lave en fælles kulturaftale for de større, midtjyske byer,” siger Ib Christensen.
Ved siden af dette nye samarbejde udvider Århus nu samarbejdet med København om en række temaer. ”Det er opgaven, der definerer samarbejdsparterne,” slutter Ib Christensen af. 

Vil udfordres af nogen, der er dygtigere
Ålborg Kommune, Region Nordjylland
Region Nordjylland er dækket af en kulturaftale, som er blevet fornyet i anledning af strukturreformen, så de nye kommuner er omfattet af den. Ændringen har også betydet, at der er indført en ny struktur med to fora for samarbejdet: 1) kulturudvalgsformændene fra alle kommunerne mødes, og 2) alle kulturcheferne fra kommunerne mødes.
”Det betyder, at der nu er et kulturpolitisk netværk, som der aldrig har været før. Når noget er vedtaget, er kommunerne forpligtet på det. Det betyder, at vi aldrig har stået stærkere rent kulturpolitisk,” siger kultur- og fritidschef Lars Stentoft.
Kulturaftalen har taget en række af amtets tidligere driftsfunktioner ind, blandt andet børnekultur og film. Samtidig er regionen inddraget i kulturaftalen i forhold til oplevelsesøkonomi under deres vækststrategi.
Lars Stentoft overvejer at etablere et kursusforløb i regi af kulturaftalen for ledere af kulturinstitutioner i oplevelsesøkonomi og ledelse på kulturområdet.
I Ålborg har de vurderet, om de skulle udbygge samarbejdet til at omfatte andre kommuner, der ligger længere væk. Grunden er, at Lars Stentoft godt kunne tænke sig at samarbejde med andre større kommuner – nogen der kan udfordre Ålborg, og hvor Ålborg kan indgå i en sammenhæng, hvor Ålborg ikke er den store. Og det kan også være internationalt. F. eks. fortæller Lars Stentoft, at det kunne være godt med et samarbejde omkring oplevelsesøkonomi med andre større byer, hvor Ålborg måske kan finde nogen, der er dygtigere på området end de selv er.

Skriv en kommentar

Navn  E-mail  
Kommentar