Med det nye kommunale landkort må kulturforvaltningerne tage initiativ til at indgå i nye sammenhænge og dermed præge hele kommunens udvikling. Også i Helsingør Kommune, der ikke er blevet sammenlagt, mærker vi nye behov. En af måderne vi forholder os til udviklingen, er ved at sætte fokus på udvikling og kvalificering af kulturen.
Helsingør Kommune har opslået en stilling som kulturkoordinator. Stillingsopslaget ønsker en person, der kan ”bryde grænser, tænke på tværs og er i stand til at forene visioner med hverdagens praksis”. Koordinatoren får en nøgleposition i forhold til tværkommunalt samarbejde og nye netværksstrukturer i den nye Hovedstadsregion og Øresundsregionen. Men hvorfor er det nødvendigt? Og hvad er visionen med den nye kulturkoordinator? Stillingen som kulturkoordinator siger noget om, hvad det er, kulturforvaltningerne i stigende grad skal kunne tage hånd om – og få til at vokse – for at skabe velfungerende og inspirerende byer og kommuner.
Udvikling af regionale netværk
Et af de åbenlyse områder, der nu skal løses af forvaltningerne, er den tværgående regionale koordination, der tidligere havde samlingspunkter i amterne. De nye arbejdsområder drejer sig både om at bevare og udvikle eksisterende netværk i regionen – og om at skabe nye netværk og samarbejdsflader. Der er mange samarbejdsmuligheder i Nordsjælland og Øresundsregionen, blandt andet inden for kulturarv, museumsvæsen og musik, men det kræver en koordineret indsats, hvis der skal skabes fælles initiativer. Og det er i stigende grad nødvendigt at sikre kvaliteten inden for de forskellige kulturområder, hvis Nordsjælland skal kunne konkurrere på gode oplevelser. Set i det lys er der behov for at tænke og især handle nyt – og her spiller kulturkoordinatoren en rolle. Det drejer sig især om at være med til at udvikle de nye redskaber og netværk, der skal til for at løfte de tværregionale kulturprojekter, blandt andet med henblik på at indgå regionale kulturaftaler med Staten.
Samtidig er der over en bredere kam – både fra borgere og politikere – en stigende forventning om, at kulturforvaltningen skal kunne tilbyde borgerne et mere righoldigt kulturudbud. I Helsingør har det især vist sig med udvikling af området omkring Kronborg og værftsområdet, ikke mindst ”Kulturværftet”, der med blandt andet nyt hovedbibliotek, multifunktionel sal, café og udstillingsrum skal udvikle sig til et kulturelt kraftcenter. Men det er ikke gjort med hardware alene. En væsentlig opgave er at gøre Kulturværftet til et reelt omdrejningspunkt for lokale og regionale netværk. Det kræver også nye samarbejder med både institutioner og frie agenter for at skabe det indholdsmæssige løft, der skal til for at gøre Kulturværftet til et levende, dynamisk kultursted – og Helsingør til en by, hvor kulturen mærkes også i gadebilledet.
Behov for tværfagligt samarbejde
Et andet område, der i de senere år har vist sig at kræve stadig mere, er samarbejde mellem Kulturforvaltningen og andre dele af kommunens kultur-, forenings- og erhvervsliv. Som det er nu, er kommunikationen i Helsingør inden for kultur, erhverv, turisme og de kommunale områder ikke systematisk koordineret. Det er synd, for der ligger et stort potentiale i at skabe et øget samarbejde mellem de forskellige områder. Det gælder især inden for kommunikation og markedsføring, men også inden for relaterede områder som regionalt udviklingsarbejde, udvikling af oplevelsesforløb, koordinering og afholdelse af arrangementer osv. Sammen med Kulturchef Jørgen Sprogøe har jeg, som koordinator for udviklingen af kommunens kulturelle satsning, Kulturværftet, mærket et forstærket behov for tværgående koordinering. Det er blandt andet blevet påbegyndt et nyt kultur- og erhvervssamarbejde med deltagere fra kulturforvaltningen, erhvervs- og turismekontorerne, handelsstandsforeningen, centrale kulturinstitutioner, kommunens kommunikationsafdeling og (forhåbentlig også) planlægningsafdelingen. Samarbejdet peger allerede i retning af at kunne blive et vigtigt forum for både lavpraktisk koordinering af arrangementer og dybdegående drøftelser om byens langsigtede udviklingsstrategier. Det er meningsfuldt og spændende, men stiller også nye krav.
Både her og i andre sammenhænge, mærker vi altså i stigende grad, at der er et behov for, at byens kulturdimension medtænkes i andre dele af byens udvikling – eksempelvis planstrategi, erhvervsudvikling og kommunikation. Spørgsmål om kvalitetsturisme, kulturudvikling og oplevelsesøkonomi får områderne til at lappe ind over hinanden. Opgaven er på den baggrund at samle byens kræfter og skabe retning og konsekvens såvel indadtil som udadtil. Her er vores tilgang ikke at lave regler og rigide kommunikationssystemer, men at skabe en samarbejdskultur og fremelske kompetencer i byens forskellige miljøer. Her skal kulturkoordinatoren spille en central rolle som den, der kan skabe fremdrift og anspore til kreativitet i samarbejdsprojekter indenfor både kulturformidling, idrætssamarbejde, events osv.
Kulturforvaltningen kan – og vil – træde ind i disse nye samarbejdsområder og bidrage aktivt, selv om der er tale om en ny, tværgående opgave. Kulturkoordinatoren er også udtryk for et ønske om at sidde med ved bordet i grænselandet mellem planlægningsområder – fordi kultur simpelthen har fået en vigtig rolle for hele byens udvikling. Det kræver til gengæld, at forvaltningen skal kunne samarbejde med aktører inden for både kultur, idræt, fritid, erhverv, turisme, integration, uddannelse og byudvikling. Dermed skal man være i stand til at navigere på mange forskellige niveauer – og til at kunne binde mange, forskellige typer af samarbejdspartnere sammen. Det er de evner, der efterspørges hos Kulturkoordinatoren, og som jeg tror, peger på nogle af de kompetencer, der generelt kræves af fremtidens kommunale kulturmedarbejdere.
Forankring af viden og kompetencer
Et af de fora, hvor kompetencer i nye samarbejdsformer kan opøves, er i netværket ”Kreative byer i Hovedstadsregionen”, der fokusere på forvaltning, uddannelse, forskning og erhvervsliv i hovedstadsområdet. Netværket har som overordnet formål at kvalificere medarbejdere på tværs af sektorer til at betjene et fremtidigt samfund, hvor der er brug for viden om og kompetencer inden for kultur- og oplevelsesøkonomien. En afgørende opgave i den forbindelse er at forankre netværkets udviklingsprocesser i kommunen, så de bringes videre og bruges. Igen har vi en ny vigtig opgave, som Kulturkoordinatoren er en del af, men som hele forvaltningen skal forholde sig til: fortsat udvikling af metoder og arbejdsformer i forhold til regionale aktørers behov. Kulturkoordinatoren kan naturligvis ikke alene omstille kulturforvaltningen til de nye udfordringer, der begynder at melde sig. Der er tale om en langstrakt proces, der kræver udvikling af nye tankesæt og redskaber. Min oplevelse af udviklingen i kommunen er imidlertid, at de nye typer opgaver og udfordringer, jeg her har skitseret, snarere bliver flere end færre. Og en konstruktiv, proaktiv tilgang til dem er helt afgørende for at (videre)udvikle levende kulturmiljøer – og dermed livet i kommunen som sådan.
