Køge Kommune står for tidens nok mest ambitiøse satsning på kulturel byudvikling. Under overskriften "Kulturel byudvikling i Danmark – og på Søndre Havn i Køge" har Køge udgivet en kulturplan, en bog, holdt en konference og præsenteret en udstilling. Tilsammen skal projektet undersøge, hvordan man kan bruge kulturelle og kunstneriske kompetencer i byudviklingen.
”En by, der ejer sit eget ansigt”, kaldte historikeren Hugo Mathiasen Køge By i 1914, og det må siges også at holde stik i det 21. århundrede, når man ser på det ambitiøse byudviklingsprojekt, som Køge Kommune har givet sig i kast med. Byudviklingsprojektet skal forandre Søndre Havn og stationsområdet i Køge i løbet af de næste 15 – 20 år til et helt nyt område med kulturinstitutioner, boliger og erhverv.
Under overskriften Kulturel byudvikling i Danmark – og på Søndre Havn i Køge har Køge Kommune og Kunstmuseet Køge Skitsesamling i samarbejde med en følgegruppe af eksperter inden for kunst, kultur og byudvikling påbegyndt en metodisk undersøgelse af, hvorledes man på tværs af sektorer kan inddrage kulturelle og kunstneriske kompetencer og perspektiver i byudviklingen.
Projektet indgår i Køge Kommunes forberedelse af, at der i løbet af de næste 15 - 20 år ønskes skabt en helhedsløsning for inddragelse af kultur og fritidsaktiviteter såvel som erhverv og boliger i et område på Køge Havn.
Ambitiøs satsning
Det er Køge Kommunes mål at udvikle modeller og værktøjer, der både i lokale og nationale sammenhænge kan inspirere til, at kunst og kultur indgår i planlægningen af byernes udvikling. Ambitionen er endvidere, at projektet på lang sigt kan skabe større viden om og en bredere forståelse for den metodiske integrering af kulturelle og kunstneriske kompetencer i byudviklingens proces. Der er tidligere gjort gode erfaringer med inddragelse af kunstneriske kompetencer og perspektiver i byplanlægning, men det er sket på et senere tidspunkt i byudviklingens proces og ofte først i selve anlægsfasen, hvor kunsten benyttes i forbindelse med konkrete plan- og udsmykningsopgaver. Eksempler herpå er Sønderborg og Trekroner ved Roskilde.
Køge Kommune har derfor især ladet sig inspirere af udenlandske erfaringer inden for kulturel byplanlægning. Kulturel byudvikling eller ’cultural planning’ anskuer byudvikling ved at integrere kunst, kultur og idræt allerede i planlægningsfasen, for på den måde at skabe liv, dynamik og bed-re sammenhængskraft i et byområde.
Projektet har foreløbig resulteret i en kulturplan, en konference, en publikation med en dvd samt en international udstilling på Kunstmuseet Køge Skitsesamling. Nærværende artikel gennemgår projektets fire elementer med hovedvægten på konferencen Kunsten, kulturen og den nye by, der blev afholdt den 24. september 2008. Indledningsvis gennemgås Køge Kommunes kulturplan mens publikationen Kulturplaner – fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling og udstillingen ART INCORPORATED omtales til sidst. Tilsammen udgør disse fire elementer nok tidens mest ambitiøse satsning på at inddrage kunsten, kulturen og idrætten i byudviklingssammenhænge i Danmark.
En kulturplan
Med Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge – en strategi for byliv tager Køge Kommune livtag med kunsten, kulturen og idrætten som bærende faktorer i byudviklingen. Ifølge Køge Kommune er kulturplanen et idékatalog og en plan for, hvordan kulturen i bred forstand kan bidrage til udviklingen af Søndre Havn og stationsområdet. Kulturplanen indeholder krav og strategier for kunst, kultur og idrætsliv i området, både på kort og lang sigt. På kort sigt skal kunsten, kulturlivet og idrætten bidrage til at gøre området mere levende for byens borgere, nye beboere og kommende investorer. På lang sigt skal kunst, kultur og idræt være med til at sikre, at der opbygges et helt nyt og levende byområde.
Konkret ønsker Køge, at Søndre Havn skal have en markant kulturel profil i form af tre nye kulturinstitutioner: Et helt nyt kulturhus, der skal sikre samspillet mellem institutioner, projekter og events i området, en biograf og et sted til det børnekulturelle tilbud ”Den 7. himmel”. Herudover skal de eksisterende aktiviteter omkring Køge Roklub, Køge Kano & Kajak Klub og vinterbadeklubben Valkyrien sikres placering i området, ligesom ungdomskulturhuset Tapperiet, der i dag er placeret i området omkring Søndre Havn, fortsat skal spille en central rolle i tiltrækningen af unge fra regionen til området.
Kulturplanen opererer med begrebet midlertidighed, hvor stor variation af midlertidige kulturaktiviteter i de næste år fremover skal være med til at skabe et bredt ejerskab til og interesse for udviklingen af området.
Kulturplanen blev vedtaget af Køge Byråd i marts 2008 og skal ses i forlængelse af den tidligere vedtagne Visionsplan for Søndre Havn og Stationsområdet, der ligesom kulturplanen er udarbejdet i et nært samarbejde mellem byplanlægningen og kulturområdet.
En Konference
Under overskriften Kunsten, kulturen og den nye by havde Køge Kommune den 24. september 2008 inviteret til konference med deltagelse af den nye kulturminister Carina Christensen. Formålet med konferencen var at sætte byudviklingens nye udfordringer og potentialer ind i den store sammenhæng og komme med bud på, hvordan man løser de udfordringer, som byplanlæggere, kunstnere og politikere står overfor, når man vælger at flytte byudviklingen fra den bare mark til den tætte by.
Med internationale kapaciteter som Edward Soja, professor og byforsker ved University of California, vores hjemlige, Carsten Thau, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Jens Kvorning, ligeledes professor ved Kunstakademiets Arkitektskole og leder af Center for Byplanlægning samt lektor Henrik Reeh, forsker i humanistiske bystudier, havde Køge Kommune valgt et meget højt fagligt niveau. Dertil havde arrangøren inviteret kunstnerne Jeppe Hein og Eva De Klerk, sidstnævnte leder af projektet Kinetisch Noord, NDSM-værftet i Amsterdam til at fortælle om deres erfa-ringer med kunstprojekter i det offentlige rum.
Konference-designet var udarbejdet af kunstnergruppen Superflex og bestod af en udbrændt bil ved indgangen, en velkomstkomite bestående af børn, der sørgede for at ens overtøj blev hængt fint på bøjle og at man fik udleveret konferencemateriale, konferencestole fra ”Lovers and Fighters”, en talerpult fra Nørrebrohallen og til frokost var der thaimad fra et gadekøkken på Blågårds Plads i København. Alt sammen for at understrege dét, som konferencen handlede om; inddragel-se af kunst, kunstnere og kreative løsninger i byplanlægning.
Edward Soja var inviteret til Køge for at tale om Culture and creativity in the regional city og ikke mindst om interaktionen mellem begreberne, hvor 30 års byudvikling har forandret og udfordret vores opfattelse af hvad urban kultur er. Soja mener, at vi med baggrund i tre gensidigt afhængige forhold 1) intensiveret globalisering 2) dannelsen af en ny informationsøkonomi samt 3) global udbredelse af kommunikationsteknologi, lever i en tid med kulturel regionalisering på tværs af landegrænser og at både det geografiske og kulturelle landkort bærer præg af multikulturelle samfund med mange små centre. Med regionalisering mener Soja, at der i løbet af de sidste 30 år er pågået en bevægelse fra at have ´hovedstæder´ som orienteringspunkt for borgernes identitetsfællesskaber til i stedet at indplacere de regionale byområder som orienteringspunkt. Et eksempel er Los Angeles, Sojas hjemby, hvor byen netop er karakteriseret som en fortættet megacity, opsplittet i 200 kulturelle centre.
Den udvikling kræver ifølge Soja en ny form for regional politik, hvor der tages højde for kulturens økonomiske kraft, klyngedannelse og netværk. ”Vi kender endnu ikke til den økonomiske vækst direkte afledt af klynger på kunstområdet, men vi ved, at den eksisterer fra andre klynger på erhvervsområdet” sagde Soja og undrede sig i den forbindelse over Richard Floridas kultstatus i Europa.
Med Floridas analyse af `den kreative klasse` er der skabt en ny statistisk tilgang til segmentering af de kreative, men da hans definition af kreative spænder fra kunstnere, ingeniører og sygeplejersker, er den så bred, at den næsten er ubrugelig. Soja anbefalede at man i stedet at læse Allen J. Scott, fx The Cultural Economy of Cities, hvis analyser er baseret på produktion af varer og services i forbindelse med fx underholdningsindustrien. Fadder til både Florida og Scott står Jane Jacobs(1916 -2006), hvis hovedværk The death and life of great american cities(1961) har påvirket debatten om byers udvikling. ”Gå hellere med Scott tilbage til Jane Jacobs, end med Florida” lød det afslutningsvis fra Edward Soja.
Carsten Thaus oplæg var ifølge ham selv baseret på artiklen Arkitekturen i kulturens strømme, der kan læses i publikationen Kulturplaner – fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling, der er udgivet i forbindelse med konferencen. Med oplægget gav Carsten Thau et indblik i det kulturboom, som hele den vestlige verden har oplevet de sidste 15 år, hvor byfornyelse og arkitekturens rolle er direkte afledt af den økonomiske vækst i kultur- og oplevelsesøkonomien. Som eksempel brugte Thau Jørn Utzons operabygning i Sydney, der på det tidspunkt, hvor den blev bygget, blev opfattet som en kulturel ytring med en betragtelig værdi for byens moderne historie, kunst og kulturliv. Bygningen af operahuset var ikke en del af et større merkantilt strategisk ærinde, sådan som museumsbyggerier ofte er det i dag. Her kan man fx tænke på Guggenheim Museets betydning for den gamle industriby Bilbao.
Jens Kvornings oplæg Byens dynamikker og kulturer – kulturen i fremskudt position handlede om den ændrede samfundsmæssige dagsorden, der præger byplanlægning i dag. På trods af, at nye metoder og værktøjer inddrages, hænger byplanlæggerne fortsat fast i lærdommen om modernismen, mener Jens Kvorning. Hvor modernismen står for enkelthed, står den også for en manglende fornemmelse for dynamik. Det er jo ikke strukturer, der bevæger sig og laver dynamik, men aktiviteter af mennesker, som ikke kan placeres i hierarkisk orden og som interagerer med hinanden konstant. Kulturel byudvikling handler netop om at forstå at byen, ikke som en samling huse, men som et offentligt rum og mødested mellem forskellige erfaringer og dynamiske relationer. Jens Kvorning mener herudover, at først når byen evner at virke som innovationsmaskine, der kan konkurrere med andre byer, først da vil byen udfolde sit potentiale og være plads for det levede hverdagsliv.
Kulturminister Carina Christensen afsluttede konferencen med en tale om det særlige ved at kombinere kulturpolitik og byudvikling. Det er vigtigt, at kunsten og kulturen tænkes offensivt ind, når byen skal udvikles. Køge har, mente ministeren, formået at skabe dynamik og udvikling gennem en kulturel profil. Med de ord kunne de godt og vel 200 konferencedeltagere, slentre i solskin ad havnekajen, til fernisering på Kunstmuseet Køge Skitsesamling, der i dagens anledning blev åbnet af selv samme kulturminister.
En publikation
”Mødet mellem byplanlægning og billedkunst kan beskrives som mødet mellem det brutale og det poetiske. Mellem byplanlægningens funktionelle, økonomiske og teknokratiske hensyn og billedkunstens poetiske unyttighedsagenda”. Sådan indleder museumsdirektør Christine Buhl Andersen sin artikel Mellem poesi og byplanlægning - når kunst og byplanlægning mødes i publikationen Kulturplaner – fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling.
Med publikationen har Køge Kommune udgivet en bog, der vil gøre læseren klogere på fænomenet kulturel byudvikling. Og det er lykkedes ganske godt med en række meget forskellige artikler om emnet. Publikationen indeholder 15 selvstændige og solide artikler, der spænder vidt, fra det teoribaserede ved blandt andre Carsten Thau over et historisk perspektiv ved Henrik Reeh til et indblik i, hvorledes kommuner har håndteret byudvikling og byplanlægning i praksis ved blandt andre Christian Pagh. Bogen indeholder cases fra både Danmark og udlandet.
I Danmark drejer det sig om erfaringer fra Sønderborg Havn, Odense Havn, Trekroner og Nordvest-kvarteret i København. Fra udlandet ser Peter Schultz Jørgensen i artiklen Den foranderlige by på de erfaringer, man har gjort sig i Berlin og i Amsterdam.
Køge Kommunes projekt er, som det også fremgår af bogen, et godt eksempel på, hvordan den kulturelle sektor kan bruges i tværfaglige sammenhænge og ikke mindst på vigtigheden af samspillet mellem kultursektoren og en række andre forvaltninger, når det drejer sig om byplanlægning. Byplanlægning drejer sig som bekendt ikke kun om de fysiske bygninger, men i høj grad også om det liv og den livskvalitet borgerne oplever i et lokalområde, når de bruger de offentlige byrum. Bogen er med andre ord must for alle, der søger et aktuelt overblik over fænomenet kulturel byudvikling.
En udstilling: ART INCORPORATED
Som en central del af Køge Kommunes byudviklingsprojekt viser Kunstmuseet Køge Skitsesamling udstillingen Art Incorporated.
Udstillingen knytter an til det utraditionelle samarbejde, der har været mellem Køge Kommune og Kunstmuseet Køge Skitsesamling, siden projektets begyndelse i 2007. Med udgangspunkt i en række banebrydende internationale projekter viser udstillingen kulturel byudvikling som fænomen og giver dermed museets gæster en enestående mulighed for at få indblik i de erfaringer, man har gjort sig med kulturel byudvikling i udlandet. Art Incorporated beskæftiger sig med de dilemmaer, som nutidens kulturelle byudvikling præsenterer os for som borgere.
Udstillingen undersøger desuden den offentlige kunsts position inden for et felt af forskellige – og ofte modstridende - interesser og forholder sig til væsentlige spørgsmål som: Skal kunsten gøre byen skønnere og mere indbydende? Skal den give plads til kritik og politisk stillingtagen? Skal den øge turismen og generere økonomisk vækst? Eller skal den styrke lokalområdernes identitet og skabe grobund for dannelsen af en række nye fællesskaber.
Art Incorporated vises frem til den 15. februar 2009. Yderligere oplysninger kan findes på www.skitsesamlingen.dk
