Artiklen diskuterer forskellige typer af kommunale oplevelsesbaserede strategier. Konklusionen står åben: Svaret på spørgsmålet, om kommunale oplevelser er vejen frem er: måske! Som forfatterne skriver: det bliver spændende at følge udviklingen og se de langsigtede effekter af de forskellige strategier.
Indledning
Oplevelsesøkonomi er blevet et kommunalt anliggende. I de senere år har danske kommuner forsøgt at finde frem til måder at tage oplevelsesøkonomien til sig. Der er mange eksempler – fra Dolly Parton i Horsens til kreative zoner i København. Men selvom oplevelsesøkonomiske strategier er meget forskellige, er målet det samme: At forbedre kommunens interne funktioner, engagere og fastholde kommunens gode borgere samtidig med at kommunens brand forbedres, for at tiltrække opmærksomhed, investeringer, besøgende og positiv interesse i omverdenen.
Artiklen er skrevet med udgangspunkt i vores erfaringer med oplevelsesøkonomiske strategier som henholdsvis forsker og konsulent. Formålet er at præsentere vores refleksioner over, hvor vi er i dag ved at diskutere ni strategiske temaer for kommunerne i oplevelsesøkonomien.
De ni temaer deler to ambitioner: for det første forsøger de at håndtere forholdet mellem kommunens materielle og ikke-materielle sider, fx forholdet mellem attraktioner og værdier. For det andet forsøger de at finde det rette match mellem tradition og nybrud, for på den måde at skabe en særlig fortælling om kommunen.
Vi fremhæver overvejelserne af det materielle og det ikke-materielle og traditionen overfor det nye som overordnede måder at tænke på i kommunal oplevelsesstrategi. Vores argument er, at oplevelsesøkonomisk strategi handler om i bred forstand at skabe vækst og værdi. Vi slutter af med en række gode råd til, hvordan man kan arbejde med oplevelser på en måde, der øger chancen for at oplevelsesøkonomien ikke blot bliver en døgnflue i den kommunale udvikling.
Kommuner som virksomheder?
Kommuner opfører sig i stigende grad som virksomheder og ”låner” virksomhedernes retorik. Kommuner taler for eksempel om tiltrækning og fastholdelse af borgere, om branding og storytelling, og om behovet for viden og risikovillig kapital.
I lyset af den udvikling er oplevelsesøkonomien et oplagt sted at hente inspiration til kommunale strategier. Oplevelsesøkonomi handler nemlig om at skabe opmærksomhed udadtil og samtidig fastholde produktive borgere – nogle steder omtalt ”den kreative klasse”(1).
Ni strategiske temaer
Der er mange måder at arbejde med oplevelsesøkonomi på og danske kommuner har udviklet mange typer oplevelsesbaserede strategier. Selvom strategierne er forskellige mener vi, at det er muligt at uddrage ni temaer, der går igen i forskellige kommuner og ofte optræder sammen i konkrete strategier. I skemaet præsenteres temaerne sammen med eksempler på strategier, hvor de kommer til udtryk.
| Tema |
Forklaring |
Eksempler |
| Kreative klynger |
Udnyttelse af særlige erhvervsmæssige styrker gennem etablering af klynger at kreative erhverv |
Animationsmiljøet i Viborg |
| Vækst gennem iværksættere |
Udvikling af små virksomheder inden for teknologi eller kreative erhverv gennem vækstmiljøer og gode rammebetingelser |
Iværksættermiljøet Biz-ArT i Spinderihallerne i Vejle |
| Viden er fremtiden |
Udvikling af særlige videnmiljøer med fokus på kreative erhverv og oplevelsesøkonomi gennem netværk, vækstmiljøer, uddannelser, forskning, etc. |
Forskermiljøet ExCITe på Aalborg Universitet |
| Oplevelser, oplevelser |
Oplevelsestilbud i form af kultur og natur til borgere og turister baseret på tankerne om den kreative klasse |
AROS i Århus |
| Ambitiøse events |
Udvikling og tiltrækning af store events inden for kultur og idræt, der skaber oplevelser og brander byen |
Koncerter i Horsens |
| Fyrtårne der rager op |
Etablering af arkitektoniske og kulturelle fyrtårne for byen, der tiltrækker opmærksomhed og turister |
Den nye opera i København |
| Fra slidte områder til ny puls |
Konvertering af nedslidte havne- og industriområder til nye pulserende områder med plads til kultur, erhverv og borgere |
Havneområdet i Odense |
| Oplevelsesrige byrum |
Iscenesættelse af byens rum som scener for udfoldelse gennem kunst, street sport og blanding af byfunktioner |
Kunst i bybilledet i Holstebro |
| Kreativ kapital |
Sikring af adgang til kapital, der ”forstår” kreative forretningsmodeller |
FilmFyn på Sydfyn |
Strategierne bygger på forskellige idéer om, hvad en oplevelse er, hvad der er vigtigst for skabelsen af oplevelser og hvordan pengene bedst muligt kan bruges til at skabe så meget oplevelse som muligt.
Oplevelser for hele kroppen
Temaerne viser, at oplevelser i høj grad er noget, der er materielt og som involverer kroppen. Oplevelser skal være konkrete, fx forankrede i events eller samlet omkring fysiske fyrtårne. Temaerne har med andre ord ofte en klar forankring i det lokale, hvad enten det gælder en konkret begivenhed som en Madonnakoncert, eller et lokalt monument som ARoS.
Samtidig kan man se, at det ikke-materielle også er vigtigt, for eksempel i form af strategier for kreativitet og viden. Det handler om at ruste kommunerne til fremtidens konkurrence, både hvad angår nye typer produktion og virksomheder, men også for at forbedre kommunens image. Her opstår der dog et problem i det mange kommuner forsøger at tage patent på de samme kvaliteter og det derfor er svært at være unik. Et godt eksempel er udviklingen af kreative miljøer, som mange kommuner er enige om er en vigtig ting.
Spændvidden i oplevelsesbegrebet modsvares af variationen i virkemidler. Oplevelser kan kommunikeres i medier lige fra byrum til komplekse strukturer for videndeling. Vægten i de ni temaer er dog i høj grad på udviklingen af det fysiske rum, og de tænkes ofte som bundet til det lokale sted, selvom vægten på innovation og viden betyder at det lokale tænkes som noget, der kan overskrides og sættes i relation til globale samarbejdspartnere og markeder.
Oplevelser der huskes
Temaerne viser også, at målet med oplevelsesstrategier er at sætte tydelige spor i erindringen hos alle de involverede ved at fortælle en særlig historie. Fokus på lokalt iværksætteri betyder for eksempel at indbyggere såvel som besøgende vil få helt nye og unikke oplevelser, som kan bryde med forventninger og fordomme, mens udviklingen af byrum lægger op til en arkitektonisk oplevelse, som kan bringe den besøgende til at reflektere over hvad en by i det hele taget kan være.
Denne type oplevelser har også en effekt blandt borgerne, idet de ofte skaber stolthed og lyst til at fortælle om byen til andre.
Samtidig betoner flere af temaerne den langsigtede udvikling. Udvikling af videninstitutioner og klyngedannelse er ikke et quick fix til at tilfredsstille den adrenalin-hungrende turist, men derimod en strategi som sigter på kontinuitet i den lokale udvikling. Målet er her at udvikle en base, som er et stabilt fundament for udvikling af nye ideer og nye talenter langt ind i fremtiden.
Udvikling på kort og langt sigt
Oplevelser kan bruges til at skabe udvikling på både kort og langt sigt, og det er derfor nødvendigt at overveje samspillet mellem aktiviteter med forskellige tidsperspektiver. Formålet med at bygge et nyt monument eller at styrke stedets institutioner er at sikre udvikling. Men der er stor forskel på hvordan de ni temaer tænker udvikling. Det tænkes både som resultat af spektakulære brud på traditionen, og som noget, der i højere grad finder sted i hverdagslivets institutioner. Denne forskel gælder hvad enten strategien rettes imod at påvirke turistens eller borgerens erfaring med kommunen.
Konklusioner: oplevelsens værdi
Værdien af spektakulære oplevelser har i nogle tilfælde vist sig vanskelig at omsætte i bæredygtig drift på lang sigt. De mange store koncerter er helt klart en tendens lige nu, men denne strategi kan falde tilbage på kommunerne som uforudset kritik, hvis ikke den følges op af andet og mere.
Oplevelsesstrategier bør altså sikre værdi på langt sigt. Her er Aalborg et godt eksempel med en strategi for udvikling af universitet, iværksætteri og kulturliv. Den traditionelle identitet som industriby søges afløst af viden og kreativitet – ikke gennem kortsigtede, voldsomme brud, men i en langsigtet institutionsopbygning.
Vores erfaringer kan måske bedst opsummeres i nogle gode råd i forhold til oplevelsesøkonomiske
strategier:
- Pas på med enkeltstående fyrtårne – oplevelsesøkonomiske strategier kræver bredde.
- Udnyt de kulturelle styrker og det særlige ved kommunen.
- Accepter at det tager tid - der findes ikke nogen hurtig løsning.
- Pas på med kopiering – find regionens eller kommunens egne styrker og hav modet til at være ambitiøs og modig.
- Der er brug for lokal opbakning – borgere og erhverv skal inddrages fra starten, så der sikres lokalt ejerskab.
- Strategien skal forankres solidt og der er brug for en eller flere gennemgående personer gennem længere tid, som kan sikre kontinuiteten og drive processen med at implementere strategien.
Det er endnu for tidligt at konkludere på, hvordan kommunerne bedst afvejer oplevelsesøkonomiens strategiske muligheder. Meget tyder på, at strategier som tænker på både kort og langt sigt og som kombinerer indsatser på både materielt og ikke-materielt plan har bedst mulighed for at udvikle sig bæredygtigt. Så i forhold til spørgsmålet fra overskriften må svaret blive et måske, men det bliver spændende at følge udviklingen og se de langsigtede effekter af de forskellige strategier.
Noter:
(1) Richard Florida (2003)
