Events i den danske oplevelsesøkonomi

Events er et engelsk ord for begivenhed eller hændelse, og det anvendes i en nærmere defineret form i rapporten. Det ville være synd at sige, at fænomenet har været elsket i kulturlivet og blandt en del af mediernes faste skribenter. Eventkultur lyder af dårlig smag, lad os indrømme det.

Alligevel sker der en fuldstændig fantastisk opblomstring af eventformer i vores samfund i disse år - både i kulturlivet, sporten, i virksomhederne og i privatlivet. Det kan se ud som om nogle dæmninger for en slags ritualisering af samfundslivet er brudt sammen. Vi vil have de store, gennemførte og strukturerede fællesoplevelser.

Vi vil være sammen under meningsskabende former, og vi vil bruse sammen og mærke de varme strømme af liv, det giver. Ligesom vi vil være sammen om noget af værdi og føle at vores fællesskab har en retning.

Events er derfor ikke bare blevet et samlingspunkt for publikum men også et nyt spændende jobmarked for kreative mennesker, der kan designe og gennemføre et symbolladet projektforløb.

Events er kort fortalt moralske og transformative, det vil sige de efterlader os forandrede på den ene eller den anden måde. Et paradoks er det, at der i takt med den fremadskridende sekularisering af samfundet finder en genritualisering sted, som har stærke værdimæssige overtoner.

Eventens rituelle form har urgamle rødder, der er dybt begravet i kroppens erindring. Den opfylder ønsker og behov, og den kræver minutiøs forberedelse, af dem der vil kalde sig eventskabere. Den kan tages i anvendelse af rationelle årsager eller eksistentielle årsager, men dens resultat kan ikke styres fuldt ud. Det er op til deltagerne at skabe eventens resultat i form af den indre oplevelse, efterlevelse og erkendelse.

Den markedsmæssige efterspørgsel efter billetter til events eller efter kreative operatører, der kan fortolke behovene og skabe events i privatlivet, i virksomhedernes liv eller i åbne begivenheder på det oplevelsesøkonomiske marked, er i vækst. Eventens skabere er blevet til et felt, og nogle vil sige en branche. En branche der stiller krav om menneskelig indsigt og kreativitet. I rapporten vælges dog betegnelsen område frem for branche, på grund af den store heterogenitet, som præger den og som ville spænde branchebetegnelsen for vidt. 

For turismen, for byer og for virksomheder er events blevet vigtige produkter af betydning for den totale økonomiske vækst.

Et andet paradoks ved arbejdet med rapporten har været, at eventarrangørerne ikke er særligt kendte eller nemme at få oplysninger om. Der er meget lidt hjælp at hente hos Danmarks Statistik om dette erhvervsområde, og ingen af erhvervslivets brancher har samlede oplysninger om eventarrangører. Det viste sig umuligt at få en kvantitativ beskrivelse af det samlede danske eventområde.

I stedet er der samlet forskellige indikatorer på områdets vækst sammen og et to konkrete eventarrangører er der blevet set nærmere på. Det er firmaet The Competence Company, der er et business to business eventmanagement-firma, som har nogle af de største danske virksomheder som deres kunder. Den anden eventarrangør er Århus Festuge.

Hensigten med rapporten har været tredelt:

• at udvikle en forståelse af events som fænomener og produkter i den kommercielle og den ikke-kommercielle del af eventområdet
• at udvikle en beskrivelse af det danske eventområde
• at undersøge eventområdets rammebetingelser og fremsætte forslag til initiativer for at forbedre disse rammebetingelser

Definitionen, der anvendes i rapporten, lyder måske lidt knudret, men skal også afgrænse ganske meget. Den lyder sådan:

En event er en enkeltstående eller periodisk tilbagevendende begivenhed, der er planlagt og gennemført individuelt med henblik på overværelse og/eller deltagelse af en målgruppe og med det formål ved hjælp af symbolske udtryk og handlinger og under kollektiv brusen at bibringe denne målgruppe en målrettet oplevelse af ny indsigt, bekræftelse og transformation.

Baggrunden for events, de elementære rituelle former
Den franske sociolog Émile Durkheim har i sin bog Les formes elementaires de la vie religieuse (Det religiøse livs elementære former ⁽¹⁾ ) fra 1912 beskrevet, hvordan tidlige samfunds religiøse riter udviser et bemærkelsesværdigt slægtskab med nutidens festivaler, massemøder og politiske omvæltninger.

Durkheim ser et fællestræk i den måde en adskillelse mellem helligt og profant er organiseret i den rituelle event, i den måde de tilstedeværende kollektivt udtrykker og fornyer fælles værdier og endelig i den måde den kollektive brusen ⁽²⁾, kropslig aktivitet og ekstase bidrager til en transformation af de medvirkende inden tilbagevenden til daglige gøremål. I et meget berømt citat fra bogen udtrykker Durkheim det sådan her (i min oversættelse):

Vi har set, at når det kollektive liv når et bestemt niveau af intensitet, så vækker det den religiøse tanke, fordi det fører til en form for brusen, som ændrer betingelserne for den psykiske aktivitet. De vitale energier bliver overstimulerede, passionerne stærkere, følelsesindtrykkene mere intense, ja, der er endog visse, der kun opstår på dette tidspunkt. Mennesket genkender ikke sig selv, det føler sig transformeret og som konsekvens af det transformerer det omgivelserne. (Durkheim 2001, side 317)

Durkheim ser et evolutionært perspektiv i de elementære religiøse riter. De er opstået som integreret element i menneskets kollektive liv. De kollektive handlinger har virkning af autoritet og trøst og føles som noget, der kommer til individet udefra. Riterne udtrykker selve samfundet i moralsk og symbolsk form, siger Durkheim.

De optræder endvidere med jævne mellemrum, fordi mennesket og dets samfund ikke kan bestå uden tilbagevendende bekræftelse på det fælles værdigrundlag. Riter har til alle tider været nødvendige for at opretholde styrken i det menneskelige kollektiv. På samme måder anser han nutidige (eller skulle vi sige datidige, bogen kom som nævnt i 1912) events som nye former for rituelle handlinger.

Events rummer så mange væsenssammenfald med den religiøse kult blandt naturfolk, at man må undre sig over, hvordan ritualer har kunnet slippe så helskindede gennem hele oplysnings-, modernitets- og teknologiseringsprocesserne, som tilfældet er.

Adskillelsen af det hellige og det profane
Det hellige opstår i de allerførste samfund som en erfaring om de stærke kræfter i kollektivet selv og dets selvopholdelse.
Durkheim siger, at kollektivet, eller samfundet, skaber ufattelige kræfter i menneskets eksistens, der virker gådefuldt ind på sjæl og legeme. Samfundet omfatter krav, straf, trøst og tilgivelse. Samfundet er sjælen i religionen, siger Durkheim.

Adskillelsen af det hellige og det profane er særdeles vigtig. Den finder sted i rum og tid. Det hellige kan symboliseres ved totems ⁽³⁾, relikvier, templer, kirker, præster, profeter, helgener, amuletter og tekster.

I events ses i vore dage en klar adskillelse af det hellige og det profane. I forhold til daglig tale er helligt og profant brugt i en overført betydning på samme måde, som vi bruger udtrykkene sakrosankt, kanon og højtideligt om andet end det kirkelige.

Adskillelse i rum
Det hellige (f.eks. en rockmusiker) må i nutidige events ikke berøres af profane personer (f.eks. publikum og lavere funktionærer), medmindre der finder en rituel sammenføring sted. (Mød kunstneren og få autografen, indtag et måltid i teatrets hellige haller, grib Tom Jones’ T-shirt, når den kastes i grams, giv hånden til den administrerende direktør ved starten af firmaeventen etc.)  I særlige grænsetilfælde, kan en berøring finde sted uautoriseret, når en vildfaren bold gribes af publikum, en streaker baner sig vej til banen eller man griber frem og berører en Tour-de-France-deltager, mens han suser forbi. Stagedivere og crowdsurfere baner sig vej til koncertscenens helligdom og kaster sig derfra ud i det profane dyb.

Adskillelse i tid
Events har en afgrænset tidsmæssige karakter og illustrerer dermed udmærket, at riters dyrkelse af det hellige afgrænser sig fra det profane i tid. Durkheim fortæller, at de urgamle riter var placeret som særlige højtider, hvorimellem menneskene hengav sig til sine daglige og profane gøremål. Familie, madlavning, jagt, jorddyrkning, hule- eller husbygning. Det fandt sted på individuel basis, selvom samarbejde mellem klanmedlemmer ofte fandt sted. Men klanens medlemmer længtes mod igen at fokusere på kollektive dyder og normer og gøre det i en fælles opløftethed, festivitas, grebethed og ekstase. Det hellige greb ind i deres liv med en længsel efter hengivelse og dyrkelse. ⁽⁴⁾ 

Regelmæssigt tilbagevendende ritualer ses nu i alle kulturer. De stiller særlige krav til rituel disciplin, men de har ingen krav til menneskene i tidsrummene mellem dem. Det vil føre for vidt at tælle dem op, men man kan blot tænke i baner af jul, fødselsdag, ramadan, gudstjeneste, bedemønstre, nytårskur, turneringer, festivaler, messer, etc.

For sportsfans er spændingen og massesuset ved de store fodboldkampe af stor værdi. For massekoncerter, karnevaler og friluftsteater er det ofte den særegne grebethed, den samlede oplevelses sublime overvældelse og attak, der skaber den eftertragtede glød og transformation. Ved deltagelsen som udøvende (en af de hellige) i en æstetisk præsentation eller som deltager i events med kropslig udfoldelse kan flowtilstande opstå, som er intenst tilfredsstillende. Kunstpsykologien taler om skelsættende æstetiske oplevelser, som kan ændre et menneskes liv, og som griber dybt ind i hele den psykologiske og eksistentielle grundstruktur, som mennesket i udgangspunktet møder med ⁽⁵⁾. De kan komme uventet som fra en klar himmel, men den kollektive brusen kan berede en vej. I corporate events tilstræbes mere og mere en tilstand af emotionel bekendelse til virksomhedens mål og værdier.

Martin Zerlang peger i sin bog ”Underholdningens historie – fra antikkens gladiatorer til nutidens tv-serier” (Zerlang 1989) på, at den kollektive oplevelsesform ser ud til at vende tilbage efter nittenhundredetallets bevægelse hen mod mere og mere individualiserede kulturforbrugsformer, som de elektroniske medier har medført. Han taler om en tilbagevenden – ikke til den kollektive brusen – men til kollektivets syden.

Når rock-musikken med sit elektronisk forstærkede krav om opmærksomhed i samme tidsrum har blæst publikum sammen i en kogende masse, er det både et udtryk for publikums almindelige uopmærksomhed – og et udtryk for trangen til at vende tilbage fra medierne til det oprindeligste medium for fællesoplevelse: Den sydende, støjende, stadig voksende masse. (Zerlang 1989)

Eventen har som vi har set afgørende lighedspunkter med de rituelle former hos Durkheim. Når det hellige opfattes, som Durkheim gør, som symboliserede former af kollektive følelser og værdier i et samfund (en stamme eller en klan) så bærer de ikke nødvendigvis et guddommelighedens præg (udelukker det til gengæld heller ikke) og kan virkningsfuldt spejle de kræfter, der er på spil i eventens kollektive processer.

En enkel eventmodel opstår så ved at sammenføje begreberne i ovenstående beskrivelse til en samlet grafisk repræsentation. Det er gjort i figur 1.

Figur 1 Eventens rituelle indhold

Figuren passer bedst på events, der har en progression i en ceremoniel form.

Aktørerne
Undersøgelsen identificerer nogle væsentlige aktører inden for eventområdet.

Eventbureauer
Eventbureauernes antal er forøget voldsomt siden 2000. Til trods for væsentlige vanskeligheder med det statistiske materiale, forekommer indikatorerne overbevisende og stemmer med rapporter fra andre lande. Eventbureauerne er primært B2B bureauer, men deltager også i offentlige events. Virksomhederne er generelt små 1 – 5 personer er det mest almindelige. Mange er nye. Der er tale om en meget ung branche.

Festival- og eventarrangørerne
Festivalernes arrangører er som regel kendetegnet ved kun at varetage én årlig festival. Antallet af festivaler i Danmark er eksplosivt forøget gennem 80’erne, 90’erne og 00’erne.

Eventsekretariater
Det offentlige og dets turismeorganisationer har oprettet eventsekretariater for at tiltrække flere events og bistå arrangørerne med professionalisme og økonomi, samt lejlighedsvist arrangere dem selv.

In-house-eventarrangører
En række organisationer varetager selv større events. Eksempler er Sportsrideklubbens Hubertusjagt, Visit Aarhus’ egne events f.eks. Tall Ships’ Race 2007, brancheorganisationer, højere læreanstalter og forbund, der arrangere egne konferencer og årsmøder.

Eventområdets økonomiske betydning og vækst
Eventområdets samlede omfang er bogstaveligt talt umuligt at estimere med nogenlunde præcision. Der mangler i udpræget grad statistiske data om den kreative branche. Virksomhedskoderne er skabt til industrialismens æra og giver et dårligt billede af serviceøkonomien.
Generelt synes de undersøgte indikatorer alle at pege på vækst.

Dog er København gået tilbage som konferenceby til en nuværende placering som nr. 16, men et nyt stort konferencecenter forventes indviet på Kalvebod Brygge i 2011.

To cases
Århus Festuge blev dannet i 1965 og havde oprindeligt til hensigt at være en velkomstfest for de nye studerende ved studieårets start, og samtidigt en fest for hele byen. Økonomien har været et stort problem i mange år, og i 2002 var egenkapitalen negativ med 2 millioner kroner. I dag er egenkapitalen positiv igen.  Omsætningen i 2007 anslås til 16 – 17 millioner kr.

Århus Festuge har gemmen mange år været genstand for stærke diskussioner om mål og midler. Festugen har aktualiseret udfordrende kulturelle kløfter mellem

• finkulturen og den folkelige byfest, 
• mellem kunstnerisk provokation og æstetisk mainstream 
• mellem det festugen selv arrangerer og den ramme den udgør for andres arrangementer
• og mellem det lokale kulturlivs samarbejdsønske ”verdens vindue til Århus” og de store internationale gæstespil ”Århus’ vindue ud til verden”

Hovedproblemstillingerne er den hidtidige uhensigtsmæssige politiske ledelsesstruktur, direktørens umulige job, og vanskelighederne med at tiltrække turister.

The Competence Company er et B2B (business to business) full service eventbureau blandt 8 - 10 førende eventbureauer i Københavnsområdet. Firmaet har en relativt fast kundekreds på 4-6 store virksomheder. Omsætning er ca. 10 millioner kroner årligt og stigende. Firmaet er grundlagt af direktøren Michael Bramsnæs i 1990.

Firmaet har en stigende indtjening og gode kompetencer, men også barrierer for vækst. Disse er i de fleste tilfælde karakteristiske for en kreativ virksomhed. Projektformen udgør en naturlig barriere for opsøgende salg, mens en event afvikles. Det medfører perioder uden indtægter. Relationsmarkedsføring er sårbar og sårbar overfor udskiftning af medarbejdere hos kunderne. Der er også sårbarhed over for egne medarbejderes afgang. Det kan knibe med at få alle omkostninger faktureret, særligt de, der løber på, fordi firmaet selv eller kunden udvikler de kreative ideer efter aftalens indgåelse. Det er ligeledes en svaghed, at området ikke har en brancheorganisation, der dækker en større del af området.

Erfaringer fra eventområdet
Udover de to cases, er det også relevant at se på, hvordan indhøstede erfaringer fra eventområdet er blevet omtalt i rapporter og bøger.

De fire rapporter og bøger er:

• European Cities and Capitals of Culture (Palmer et. al 2004)
• Nu Skulle vi høre! Sammenfatning og analyser af H.C. Andersen 2005 (Frandsen 2006)
• En bedre fremtid for kulturelle begivenheder i Danmark (Blicher-Hansen 2006)
• Identifying and analysing existing research undertaken in the events industry: a literature review for People1st. (Bowdin and McPherson 2006)

Organisering og ledelse diskuteres i samtlige rapporter. Der er behov for bedre ledelse, bedre uddannelse af ledere og bedre tilgængelige økonomiske og statistiske modeller til understøttelse af ledelsesarbejdet. Det konstateres også, at bevidstheden om behovet for professionel eventledelse ikke er lige udbredt og særligt ikke i kunstneriske kræse, hvor skepsis over for managementprincipper stadig er udbredt.

Overordnet strategisk ledelse diskuteres i flere af rapporterne og særligt bestyrelser med en overvægt af politikere kritiseres for at drive eventen af sporet.

De strategiske rammer
Kreative virksomheder er på mange måder en risikobetonet branche. De har følgende generelle træk (når man ser bort fra de helt store forlag, institutioner og medieaktører)⁽⁶⁾

• De er projektbaserede, og deres omsætning svinger undertiden stærkt fra år til år.
• De er afhængige af adgang til kreative netværk.
• De er stærkt specialiserede.

Muligheder og trusler
Typiske eksempler på muligheder er, at der generelt er tale om en branche i vækst. Teknologien vil komme tilbyde branchen en rig vifte af produktudviklingsmuligheder inden for oplevelse, kommunikation, relationer og markedsføring. Nye kundesegmenter er på vej i B2B virksomheder både bestående af private og offentlige virksomheder.

Typiske trusler i B2B er urolige markedsforhold med høj risiko og et typisk småindustriproblem, at den enkelte virksomhed har vanskeligt ved at vokse ud over en ramme på 4-5 personer svarende til bemandingen på de kørende projekter. Kunderne er troløse og hvert projekt skal hentes hjem, projekt for projekt. Risikovillig kapital er også en mangelvare.

Festivalerne står med en stor intern og international konkurrence på grund af en eksplosion i antallet af festivaler. De kan have problemer med ledelsesproblemer, miljøproblemer og ikke mindst presseproblemer. En række festivalledelser er blevet hårdt angrebet de seneste år. Ikke mindst, når det har drejet sig om events, der bar på en særlig fortælling, som f.eks. Århus Festuge, Kulturby 96, HC Andersen 2005 og nu senest World Outgames Copenhagen 2009, hvor den regulære direktør Uffe Elbæk allerede har måttet indkassere uhørt grove angreb fra Nyhedsavisen.
De store events er fælleseje, og med deres uhyre budskabsstyrke vækker de uafvendeligt pressens angrebslyst.

Referencer til denne artikel
Bjerre, Jørn (2007) Det kapitalistiske menneskes religiøse liv – en forestillingsanalytisk tilgang til studiet af religion i Haviv, Joel (red.) Medarbejder eller modarbejder – religion i moderne arbejdsliv. Århus: Klim

Blicher-Hansen, Lars (Red.) (2006) En bedre fremtid for kulturelle begivenheder i Danmark København: Event Denmark, Visit Denmark

Bowdin, Glenn A J and McPhersen, Gayle (2006). Identifying and analysing existing research undertaken in the events industry: a literature review for People1st. Leeds: AEME

Durkheim, Émile (2001) The Elementary Forms of Religious Life. Oxford: Oxford University Press

Frandsen, Johannes Nørregaard (red.) (2006) Nu skulle vi høre! Sammenfatning og analyser af H.C. Andersen 2005 Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Funch, Bjarne Sode (2006) Ej blot til lyst i Funch, Bjarne Sode, Jacobsen, Bjarne og la Cour, Peter (2006) Livstemaer i eksistenspsykologisk perspektiv København: Hans Reitzels Forlag

Palmer, Robert et al. (2004) European Cities and Capitals of Culture, Study Prepared for the European Commission. Bruxelles: Palmer-Rae Associates

Zerlang, Martin (1989) Underholdningens historie – fra antikkens gladiatorer til nutidens tv-serier København, Gyldendal

Noter:
(1) Bogen er ikke oversat til dansk. Der refereres her til den engelske oversættelse af Carol Cosman fra 2001 (Durkheim 2001)

(2) Begrebet den kollektive brusen er en oversættelse af det franske ord effervescence, der har med noget gærende og opbrusende at gøre. Det kan også være en kemisk brusen eller brus som i champagne. Det er et centralt begreb i Durkheims bog, og bruges til en beskrivelse af kollektive fænomener. Ophavsmanden til denne herlige danske oversættelse er Jørn Bjerre og taget fra hans artikel ”Det kapitalistiske menneskes religiøse liv – en forestillingsanalytisk tilgang til studiet af religion”. (Bjerre 2007) Begrebet forklares nærmere i et senere afsnit.

(3) Durkheim byggede sine teorier på almene iagttagelser af det religiøse liv, men med særligt fokus på de australske aboriginals, der ikke har udviklet en gudetro. I stedet udtrykker deres dyrkelse af klanens totem (f.eks. et dyr eller en stjerne) identiteten og generelle karakteristika for klanen og hvert enkelt medlem af klanen.
 
(4) Durkheim skelner omhyggeligt mellem det religiøse og det magiske. Selvom de er beslægtede, så er religionen alene kollektiv. Den udtrykker fælles værdier, mens magien og dens udøvere ikke repræsenterede fællesskabet men kun en række instrumentelle individuelle handlinger, der dog kunne låne kraften fra det religiøse.

(5) Funch (2006)

(6) Mathiasen et al. 2006, Bilton 2007