Ny rapport viser, at der ingen nemme veje er til vækst via oplevelsesøkonomien. Hver by må finde sin egen strategi blandt mange mulige.
Med den meget fokus der er på oplevelsesøkonomi for tiden, kan man næsten forledes til at tro, at det er den eneste satsning, der duer for byer, hvis de ikke skal sygne hen, miste beboere og virksomheder. Richard Floridas opskrift på vækst for en by, nemlig tiltrækning af den kreative klasse via et stort udbud af oplevelser har i en periode fremstået som vejen frem.
En rapport fra Center for Leisure Management Research (CEUS) og Center for Oplevelsesforskning på RUC gør op med forestillingen om, at en stor andel af den kreative klasse i en by automatisk fører til vækst. Rapporten konkluderer, at opskriften:
Oplevelsestilbud tiltrækker kreativ klasse skaber vækst.
Ikke bare kan overføres til danske provinsbyer. I stedet må hver by finde sin egen strategi, hvor det er vigtigt at differentiere sig fra de andre byer i stedet for at efterligne.
Jon Sundbo er professor i erhvervsøkonomi på RUC og en af ophavsmændene til rapporten. Han fremhæver rapportens resultat som overraskende, fordi det er i modstrid med en lang række andre analyser.
Jon Sundbo opfordrer til omtanke, når kommunerne vil forsøge sig med oplevelsesøkonomien:
”Oplevelsesøkonomien er ikke det eneste saliggørende. Hvis alle satser på det, er der ikke noget der tyder på, at det bliver en succes,” siger han, og forsætter: ”Der kan være andre faktorer end oplevelsesøkonomi, som det kan være bedre for en kommune at satse på.”
En lang, sej indsats kræves
Rapporten peger på, at andre kvaliteter ved en by, såsom stedkvalitet i form af naturskønne områder og byens beliggenhed, for eksempel ved en større by, kan være lige så afgørende for en bys vækst som en satsning på oplevelsesøkonomi.
Rapporten bygger på en analyse af fire udvalgte danske provinsbyer: Roskilde, Horsens, Svendborg og Nykøbing F. Byerne har valgt hver sin strategi indenfor oplevelsesøkonomien. Men faktisk konkluderer rapporten, at man ikke entydigt kan forbinde strategien med byernes vækst. Andre elementer kan være mere afgørende for væksten, end de bevidste strategier, som byerne har valgt. For eksempel fremhæves Roskildes beliggenhed tæt på København som en afgørende faktor for byens vækst, og for Svendborg har det attraktive bymiljø en stor del af æren.
Budskabet fra Jon Sundbo til kommunerne er, at oplevelsesøkonomien godt kan bruges, men at den som strategi tager lang tid. Man må endelig ikke tro, at man kan blive verdensmestre på 2 år, for det kræver en vedholdende og sej indsats. Mange kommuner forsøger sig med oplevelsesøkonomien i disse år, men Jon Sundbo peger på, at vi først kan se, om det lykkes om 10-20 år.
Hver kommune sin strategi
Jon Sundbo anbefaler i stedet hver kommune at finde sin egen strategi. I rapporten præsenteres en række forskellige mulige strategier, og det viser tydeligt, at der er mange muligheder for kommunerne. Det afgørende er, at strategien tager afsæt i eksisterende styrkepositioner. Det sikrer en autentisk satsning med en bred opbakning.
Hvordan man vælger sin strategi, har Jon Sundbo en god opskrift for. Først skal man se på, hvilke ressourcer den enkelte kommune rummer. Og med ressourcer mener han i høj grad personer og organisationer. Dernæst skal man se på markedet, og hvad der efterspørges hos dem, man vil tiltrække – for eksempel hos ressourcestærke borgere eller kreative erhverv. Og sidst, men absolut ikke mindst, skal man have nogen personer, der kan drive indsatsen og tage det lange seje træk.
Konkret anbefaler Jon Sundbo kommunerne at lave en stor, samlet indsats over lang tid. Processen skal være to-delt for at fungere godt, forklarer han. Første skridt er en lanceringsfase, hvor strategien bliver præsenteret i pressen og man så at sige sætter scenen. I den fase får man en masse opmærksomhed. Den næste fase er det lange seje træk, og det er her, at mange giver op, fortæller Jon Sundbo: ”Det lange seje, træk er det afgørende for, om det lykkes. Mange giver op, fordi resultaterne lader vente på sig. Og så risikerer man, at det ender som et engangsfyrværkeri.”
Erhvervslivet skal med
Det er afgørende at få erhvervslivet med. Det er Jon Sundbo slet ikke i tvivl om. En af grundene er, at der er mange iværksættertyper i erhvervslivet, og dem er der brug for, hvis man vil skabe innovation, forklarer Jon Sundbo.
For kommunerne kan det være en fordel at slutte sig sammen for at blive større, når de vil engagere virksomhederne: ”Jo større virksomhed, jo større er deres verden,” siger Jon Sundbo: ”Og derfor skal der mere til for, at de synes, at det er interessant at gå ind i. Så må man sætte sig ud over den kommunale konkurrence, og se på det store perspektiv.”
Han peger på Wonderfull Copenhagen som et eksempel på en sammenslutning, der har haft en vis succes med at engagere erhvervslivet.
Musicon Valley i Roskilde er et andet eksempel på, at flere aktører sammen kan gøre det interes-sant for erhvervslivet at være med. Ved at kombinere RISØ, RUC, Roskilde Festivalen og erhvervs-virksomheder blev det interessant for virksomhederne at være med. ”Men det var ikke fordi, det ligger i Roskilde – hvis det havde ligget i Hillerød, var de taget dertil,” siger Jon Sundbo.
En attraktion kan være en ø
Da Jon Sundbo bliver bedt om at pege på konkrete eksempler på succes’er indenfor oplevelses-økonomien, svarer han straks, at der ikke er mange. Men så kommer han i tanke om Legoland. Og så tilføjer han alligevel, at det kan diskuteres, hvor stor betydning det har haft for Billunds udvikling.
I det hele taget kan enkeltstående attraktioner godt få den effekt, at de besøgende kun kommer der og ikke i det omgivende lokalsamfund, forklarer Jon Sundbo: ”Men så kunne det for så vidt ligeså godt ligge på månen.”
Lalandia er et eksempel på sådan en attraktion, som ikke har særlig meget forbindelse til lokalsamfundet. ”Lalandia fungerer som en ø. Folk kommer på korttidsbesøg og bliver indenfor murene. Noget andet kunne måske have været bedre for lokalsamfundet og skabt mere vækst,” understreger Jon Sundbo
Opbyg en særlig organisation
Det kan være en fordel at lave en særlig organisation til at varetage opgaven med at skabe vækst gennem oplevelsesøkonomien. Jon Sundbo nævner Horsens som eksempel, hvor det har været erhvervsrådet, som i tæt samarbejde med kommunen har stået for strategien. Det var erhvervsrådet, som indså, at de måtte gøre noget for at vende en udvikling, hvor byen mistede borgere og virksomheder. Først forsøgte man sig med en blomsterby strategi, men den oplevede borgerne som utroværdig, og derfor måtte man finde på noget andet, fortæller Jon Sundbo. I anden omgang fandt man så på at bruge oplevelsesøkonomien som markedsføring. For det er det, som Horsens har brugt oplevelsesøkonomien til: markedsføring. Det har ført til øget vækst – men i helt andre sektorer, påpeger Jon Sundbo.
At der ikke er en enkel opskrift på at skabe vækst gennem oplevelsesøkonomi, står nok klart for de fleste. Rapporten ”Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse” skærer det ud i pap, og giver samtidig nogle gode bud på, hvad man faktisk kan gøre. Derfor bidrager rapporten på glimrende vis til at skabe klarhed og ruste kommunerne bedre til at agere i oplevelsesøkonomien.
