I dag stiller folk sig ikke længere tilfredse med blot at være publikum og tilskuere. Nej, de vil deltage, påvirke og komme til orde. Det var en af konklusionerne på konferencen Backstage 08, som blev holdt i Roskilde i januar måned.
Tør vi som arrangører tage springet og invitere publikum til at deltage? Ikke bare i begivenheden, men i selve planlægningen og udformningen af den? Har vi den fornødne tillid til publikum til, at vi tør slippe lidt af taget i tøjlerne, og lade noget af begivenheden stå åben?
Det er vi nødt til, hvis arrangementet skal blive en succes! Så klart var budskabet på Backstage 08 med titlen: ”Fremtidens publikum”. Oplægsholderne var tydelige i deres budskab: Deltagelse er et krav!
Thomas Madsen-Mygdal, som til daglig arbejder med rådgivning af organisationer i at skabe deltagelse via sociale platforme, var en af oplægsholderne på Backstage 08. Han udtrykte det således: "Deltagerne skal kunne skabe deres egen oplevelse. Vi har tillid til de ting, vi selv deltager i, og de ting, som mennesker, som vi kender, fortæller os om. Vi tror ikke længere så meget på store firmaer, som vil sælge os noget."
En anden af oplægsholderne, Morten Kold fra idébureauet 2+1, lagde vægt på vigtigheden af at gøre publikum til en del af produktet.
På samme måde understregede Joe Pine, der var hovedtaler på konferencen, at oplevelser foregår inde i folks hoveder, og det at noget opleves som autentisk også foregår inde i hovedet på folk.
Det betyder, at arrangøren kun kan føre tilbuddet om oplevelser et vist stykke, og så er resten op til dem, der oplever det. Det centrale er at lade et tilpas styret rum stå åbent for deltagernes egen deltagelse. Og det er absolut noget, som vi kulturforvaltere kan lære noget af, når vi har ansvaret for begivenheder og arrangementer.
Hold oplevelsen i live
Roskilde Festivalen har været rigtig god til at åbne for publikums deltagelse. Men her har ting helt udenfor arrangørernes indflydelse også en kæmpe betydning. Esben Danielsen fortalte på konferencen, at der er oprettet rigtig mange grupper på Facebook, der handler om Festivalen. Her deler man erfaringer fra sidste års festival, finder sammen med dem, man vil være sammen med på næste års festival og planlægger sin deltagelse. Der er blandt andet oprettet en "I survived Roskilde 07" gruppe, hvor deltagerne i sidste års festival kan udveksle mudder- og regnhistorier, og på den måde bygge videre på oplevelsen.
Den megen aktivitet på Facebook er en uvurderlig reklame for festivalen og er med til at gøre den til noget helt særligt. Men det er ikke noget, som arrangøren selv kan skabe, for så får det ikke den autenticitet, som er afgørende for troværdigheden.
Det med at få oplevelsen til at leve efter selve arrangementet er slut, blev pointeret af flere af oplægsholderne. Morten Kold delte processen ind i tre faser: markedsføring, selve oplevelsen og efter oplevelsen. Og den sidste: Efter oplevelsen, er absolut ikke mindre vigtig end de to andre. Det handler om at holde fortællingen i live, at forlænge den. Det gør man blandt andet ved at knytte noget materielt til oplevelsen, for eksempel symboler såsom Roskilde Festivalens armbånd.
Morten Kold fremhævede også det vigtige i at beskytte oplevelsen ved at understrege det eksklusive. Vi kan godt lide, at vi har oplevet noget unikt. Derfor kan en fantastisk oplevelse miste værdi, hvis vi ikke længere føler, at det var noget særligt. Morten Kold fortalte om eksemplet, hvor han havde været til en eksklusiv koncert for en lille skare, og det havde været en fantastisk oplevelse. Men da han efterfølgende så, at der blev givet koncert med samme kunstner i fire andre byer, mistede oplevelsen værdi og blev ligegyldig.
Giv plads til det spontane
Thomas Madsen-Mygdal fortalte om den årligt tilbagevendende konference ”Reboot”, som han er medarrangør af. Helt centralt for den konference er muligheden for at alle kan deltage – og ikke bare deltage i arrangementet, men deltage i udformningen af konferencen. Thomas Madsen-Mygdal lagde vægt på, at vi har de tekniske hjælpemidler, som gør det let at dele og deltage, og det er bare med at udnytte de muligheder. Man kan for eksempel være åben om planlægningsprocessen, som normalt holdes hemmelig, og åbne for, at deltagerne kan komme med forslag og input. Og man kan understøtte arrangementet gennem digitale medier under selve arrangementet.
Konferencen ”Reboot” har udviklet sig til en kompleks størrelse med flere sideløbende spor og en udpræget grad af valgfrihed. Det er meningen, at alle skal designe deres egen oplevelse frem for at alle kommer derfra med det samme i rygsækken. Derfor er der under konferencen skabt rum for, at spontane, deltagerstyrede ting kan ske. For som Thomas Madsen-Mydgal siger: ”Deltagelse er nøglen til succes. Deltagelse giver potentialet til store oplevelser.”
Samtidig er det meget vigtigt, at der er lagt nogle meget faste rammer af arrangøren, indenfor hvilke det deltagerstyrede kan ske.
I sansernes vold
Det med at lade publikum blive deltagere frem for tilskuere har Madeleines Madteater ført meget langt ud. Nikolaj Danielsen, scenograf og medejer af Madeleines Madteater fortalte, hvordan publikum bliver involveret i et sanse- og følelsesmæssigt bombardement, hvor grænserne mellem aktører og betalende gæster er langt mere svævende, end vi er vandt til. Madteatret arbejder med at eliminere vores fordomme og nulstille forventningerne, så sanseoplevelserne bliver mere middelbare. Og publikum er midt i og meget tæt det, der foregår. Nikolaj Danielsen fortalte for eksempel om en af deres forestillinger, hvor to kokke kommer hen til den enkelte gæst og denne ene kok lyser personen lige ind i øjnene med et skarpt, gult lys. Det får folk til at spærre munden op, hvorefter den anden kok propper noget mad ind i munden på den intetanende gæst.
Madeleines Madteteater har forstået at realisere det, som flere af oplægsholderne på Backstage 08 talte om. De har sat publikum i centrum og gjort dem til deltagere. De har opbygget et sansemættet univers, hvor hver gæst får en unik oplevelse og skaber sin egen enestående fortælling.
Kan vi lære noget
Som kommunalt ansat kulturforvalter er der stof til eftertanke i disse oplæg. Kommunerne er ikke traditionelt særligt gode til at inddrage publikum eller til at bruge de digitale medier til at understøtte arrangementerne. Det er typisk mere traditionelle arrangementer, hvor folk kan møde op og stå og kigge på, og hvor oplevelsen bliver tilnærmelsesvis ens for alle.
Men hvis vi ønsker fortsat at tilbyde borgerne gode, relevante oplevelser, er vi nok nødt til at tænke mere i disse baner. Det kræver en lidt anden måde at tænke på. Særligt, hvis der skal åbnes op for at lade planlægningsprocessen være åben og påvirkelige, som Thomas Mygdal-Madsen talte om. Det hele begynder med det spørgsmål, som jeg stillede i starten af artiklen: Tør vi slippe lidt af taget i tøjlerne, og lade noget af begivenheden stå åben for deltagernes egen skaben?
