Vision for Albertslund Kommunes kulturpolitik: Kulturen som motor for fællesskabet

En kulturpolitisk proces
Forslaget til Albertslund Kommunes første kulturpolitik blev udarbejdet på baggrund af fem workshops, der blev afholdt i maj og juni 2008. Processen var tilrettelagt af Albertslund Kommunes Kulturforvaltning i samarbejde med konsulent Dorte Skot-Hansen fra Center for kulturpolitiske Studier og bureauet Via Design. For at sikre en bred aktørkreds i den kulturpolitiske proces havde kommunen inviteret både borgere, ansatte i kommunale institutioner og forvaltninger, kulturaktører samt repræsentanter for erhvervslivet. For kulturforvaltningen er borgerinddragelse og konkrete bidrag fra aktører af central betydning og rummer et dobbelt formål, nemlig, at kulturpolitikken kommer til at leve i aktørerne og aktørerne lever i politikken.

De fem workshops blev afviklet under fem forskellige temaer. Spørgsmål som fx ”Hvad drømmer borgerne om for det lokale kulturliv?”, ”Hvad ser borgerne som kulturinstitutionernes væsentligste opgaver?” og ”Hvad kan der gøres for, at Albertslund bliver et mere levende og inspirerende sted at bo og arbejde i?” søgtes besvaret. Med bud fra deltagerne var det herefter kulturforvaltningens opgave at destillere de mange konkrete forslag til en samlet vision for kulturområdet i Albertslund.

De overordnede mål for kulturpolitikken blev til overskrifterne Meningsfulde oplevelser, Fællesskab gennem mangfoldighed og Et kulturliv i front. Med betegnelsen Meningsfulde oplevelser satses der på at skabe oplevelser af en vis bredde og kvalitet, sådan at alle vil kunne finde et tilbud, der skaber mening. Fællesskab gennem mangfoldighed skal understøtte en forståelse af, at befolkningens kulturelle mangfoldighed er en ressource, hvor alle borgere uanset alder, etnisk baggrund og social status har noget at bidrage med. Med Et kulturliv i front lægges der op til et højt kvalitetsniveau inden for alle felter i Albertslunds kulturliv.

Med Albertslunds Kommunes forslag til en kulturpolitik, insisteres der på, at kulturen er en ressource, der styrker livskvaliteten og fællesskabet. Men forslaget lægger også op til en styrkelse af den kunstneriske fødekæde, herunder børn og unges møde med kunsten og til, at de professionelle kulturinstitutioner er opsøgende overfor nye publikumsgrupper uden for eget hus.

Men hvad er det så for nogle temaer, der lanceres i det første udkast til en kulturpolitik for Albertslund Kommune? På baggrund af workshopsene har kulturforvaltningen valgt at fokusere på

Det lokale kulturliv - ved eksempelvis at styrke og synliggøre de spontane selvorganiserede kulturaktiviteter gennem råderum og professionel sparring.

Kulturinstitutioner – ved eksempelvis at se kulturinstitutionerne i sammenhæng med byen og have fokus på samarbejdet mellem institutionerne indbyrdes og mellem institutionerne og andre parter.

Talenter og vækstlag - ved eksempelvis at sikre alle børn og unge en mulighed for at udfolde sig kunstnerisk. De børn, der har særlige evner, skal have mulighed for at opøve de evner med professionel støtte. Desuden skal alle børn have en kulturel rygsæk, der betyder at de i løbet af deres skoletid får tilbud indenfor alle kunstarter.

Kreative erhverv og kreative alliancer mellem kultur og erhverv – ved eksempelvis at gå aktivt ind i samarbejdet som sparringspartner og fødselshjælper i forhold til ideer fra kulturelle iværksættere samt medvirke til at skabe platforme for samarbejde og udveksling af kompetencer mellem kultur- og erhvervsliv.

Kreative byrum – ved eksempelvis at styrke kreativiteten i byen ved at skabe byrum og ruter med kunstneriske oplevelser, udfordringer og overraskelser.

Ifølge kulturkonsulent Mia Fihl Jeppesen fra Albertslund Kommune peger forslaget i retningen af, hvad hun betegner som en ´tredje vej´ i forhold til, hvordan kulturpolitikker normalt tænkes. Ofte udformes kulturpolitikker ud fra et snævert syn på kultur som en afgrænset sektor i samfundet, der rummer kunsten og andre symbolske udtryk. En modsat tendens i tiden er at tænke kulturpolitikken meget bredt og indeholde eksempelvis befolkningens vaner og skikke og bygge på de lokale ressourcer frem for på kunsten og kunstens kvaliteter. I Albertslund forsøger de at forene de to standpunkter i et tredje standpunkt, hvor kunsten og kulturlivet har en værdi i sig selv. Fokus er på sikring af den kulturelle mangfoldighed, dét at skabe lige adgang til kulturen, uanset hvem man er og hvilken kulturbaggrund man i øvrigt har, Men fokus er også på de lokale ressourcer og kulturelle udtryk.

Hvor mange kommuner i dag ser kulturen som et redskab til eksempelvis branding og hvor kunstens egenværdi og det kulturelle dannelsesaspekt er trængt i baggrunden, satser Albertslund Kommune i stedet på at bevare fokus på kunstens egenværdi, på kvaliteten i kunsten og på det samvær mennesker oplever, når de mødes omkring kunsten. Skulle det føre til positiv omtale af kommunen, er det en fin afledt effekt, men det er ikke målet i sig selv, mener Mia Fihl Jeppesen.

Men forslaget indeholder også elementer, der så at sige ikke er traditionelle kulturpolitiske emner, men knytter an til den tredje vej, som Albertslund Kommune har valgt.

Et eksempel er udviklingen af kreative byrum, hvor kulturforvaltningens samarbejde med Miljø- og Teknikforvaltningen har sat sit præg. Et af de nævnte forslag er Byen som scene. Ideen er med udsmykninger, skiftende kunstprojekter og oplevelsesruter, at gøre byen til en kunstnerisk, udfordrende oplevelse for borgerne, at bevæge sig rundt i.

Et andet eksempel er temaet ´Kreative erhverv og kreative alliancer mellem kultur og erhverv´, hvor kulturforvaltningens forhold til erhvervslivet har sat sit fingeraftryk. I forslaget satses der som så mange andre steder i landet således på at skabe gode rammebetinger for kultur og erhvervssamarbejde og for de kreative erhverv. Med en ambition om at huse flere kreative erhverv, foreslås det eksempelvis, at oprette en portal for kreative iværksættere, etablere værkstedsfaciliteter for kunstnere samt kontorfællesskaber for mindre kreative virksomheder og iværksættere.

Den samlede vision præsenteredes for alle tidligere workshopdeltagere på en konference den 25. september 2008. Den kulturpolitiske proces er herefter: Høring i december og endelig politisk vedtagelse i marts 2009. Når kulturpolitikken er vedtaget udarbejdes en handlingsplan, hvor kulturforvaltningens primære opgave bliver at igangsætte og facilitere netværk i forlængelse af de temaer, der er anført i kulturpolitikken.

Artiklen er udarbejdet på baggrund af udkast til Kulturpolitik for Albertslund Kommune 2008 samt interview med kulturkonsulent Mia Fihl Jeppesen i september 2008.