Odense Kommune har været igennem en proces i forbindelse med formulering af en kulturpolitik. Vi mener, at projektet kan give værdifuld viden for andre, der står foran lignende processer eller udfordringer med at få kulturliv, politikere og forvaltning til at finde fælles retning. I Odense lå nøglen til politikformuleringen i at gennemføre en inddragende proces.
I en accept af, at vi kan skrive mangt og meget relevant om processen, har vi i denne artikel valgt at fremhæve nogle udvalgte elementer, som vi mener, har haft betydning for formuleringen af en kulturpolitik, som både politikere, kulturliv og administration kan se sig selv i. I artiklen skitserer vi således procesforløbet, ligesom vi beskriver baggrunden for at formulere en kulturpolitik, afsluttende berøres resultatet, og hvordan politikken skal bruges fremover.
|
Kulturpolitikken i Odense
I december 2008 besluttede byrådet i Odense Kommune, at der skulle udarbejdes en kulturpolitik for kulturområdet i By- og Kulturforvaltningen. I begyndelsen af 2009 nedsatte forvaltningen derfor en intern projektgruppe, som sammen med RAMBØLLs konsulenter i Center for Oplevelsesøkonomi skulle facilitere By- og Kulturudvalgets arbejde med at udforme
kulturpolitikken.
I Odense er det, som i mange andre byer, en udfordringen at prioritere det bedste kulturudbud for by og borgere. Beslutning om kulturpolitikken som et udviklingsprojekt, blev derfor truffet med et ønske om, at styrke By- og Kulturudvalget muligheder for at navigere i valget mellem de mange gode traditioner i byens kulturliv og de mange nye initiativer.
Odense Kommune har en politisk konstruktion, hvor politiske områder i høj grad er uddelegeret til udvalg, der formulerer udvalgspolitikker for selvstændige fagområder.
En udvalgspolitik betragtes som en måde at sætte pejlemærker for forvaltningens arbejde og der afsættes normalt ikke øget økonomi til et afgrænset politikområde. Kulturpolitikken i Odense indeholder derfor heller ikke en liste med præcise udmøntningsorienterede handlinger, der skal iværksættes. By og Kulturudvalget er således et udvalg med udstrakte beføjelser for prioritering
inden for den økonomiske ramme, hvorfor kulturpolitikken havde også til mål, at give udvalget værktøjer til bedre politisk målstyring. De kommunikative aspekter af kulturpolitikken var dog ikke alene rettet internt mod politikerne, men i høj grad også eksternt mod borgerne og kulturlivet, som i nogen grad har savnet indsigt i, hvilken retning kulturen i Odense vil gå og hvilket
fundament, der ligger til grund for de politiske prioriteringer.
For at politikken skal lykkes såvel i forhold til den interne funktion såvel som den eksterne kommunikative funktion, må den være baseret på inddragelse af kulturlivet og politikerne i et parallelt forløb. |
En inddragende proces
Hvordan skabes en kulturpolitik hvor både politikere og kulturlivets mange og meget forskelligartede aktører genkender sig selv? Og hvilke roller spiller politikere, kulturliv og ikke mindst os selv som kulturforvaltere som aktører på kulturområdet?
I Odense lå nøglen til en kulturpolitik, der virker som et internt prioriteringsredskab såvel som et eksternt kommunikationsredskab, i at skabe en inddragende dialogorienteret proces, der synliggjorde, at politikerne, forvaltningen og kulturudøverne har en gensidig anerkendelse af, at hver af disse aktører har klare roller. Hver især har de en række udfordringer, men alle er de en del af det odenseanske kulturlandskab og alle arbejder de mod et fælles bedste.
|
Processens elementer
Når målet er, at skabe en politik, hvor forskellige aktører genkender sig selv, er det naturligvis som udgangspunkt nødvendigt at høre interessenterne. Ikke alene i form af en symbolsk invitation, men på et niveau hvor der lyttes til deres udfordringer og hvor man forsøger at sætte sig i deres sted. Forud for kulturpolitikkens godkendelse i byrådet den 17. juni 2009, blev der derfor
gennemført en proces, hvor interessenter fra det lokale kulturliv var aktive i at kvalificere indhold og formuleringer i politikken.
- Der blev gennemført politiske drøftelser om kulturpolitikken.
- De politiske drøftelser blev forberedt gennem fokusgrupper med en vifte af interessenter fra kulturlivet.
- Der blev gennemført dialogmøder med interne kultur-interessenter i kommunen.
- Der blev gennemført personlige interview med hvert enkelt udvalgsmedlem fra By- og Kulturudvalget.
- Odense Kommunes elektroniske borgerpanel blev konsulteret i form af en spørgeskemaundersøgelse.
- By- og Kulturudvalget mødte omtrent 20 af byens centrale kulturinstitutioner på et temamøde for yderligere at kvalificere politikken.
- Centrale aktører i kulturlivet har haft mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger til politikken.
- Der er desuden gennemført høringer i øvrige politiske udvalg
|
Udfordringer for alle
Inden for den kommunale ramme af kulturlivet er der en række udfordringer for både politikere, kulturlivets aktører og forvaltningen.
Politikerne i kulturudvalget ønsker at give plads til nye tiltag inden for kulturlivet. Samtidig ønsker de at bygge kulturelle traditioner i byen, der kan give den en længerevarende identitet. Udfordringen er for politikerne at navigere i en nødvendig prioritering, der skaber det bedste kulturliv for borgerne. Kulturpolitikken i Odense har fokuseret på anerkendelsen af, at de politiske beslutninger træffes med ønsket om det bedste for byen og borgerne.
De kommunalt støttede kulturinstitutioner er vidt forskellige og brænder alle for netop deres projekt. Kulturlivets udøvende aktører er store og små og for manges vedkommende er det en udfordring at indfri egne visioner inden for de økonomiske rammer. Kulturpolitikken i Odense udviser bevidst en anerkendelse af forskellighed og skabende kraft.
Herimellem står forvaltningen, der skal styrke politikernes grundlag for at træffe politiske beslutninger, og styrke kulturlivets bæredygtighed både som enkeltinstitutioner og som et helt kulturliv for byens borgere. Forvaltningens rolle anerkendes som partner for både politikere og kulturliv.
Vi er af den opfattelse, at den gennemførte dialogorienterede proces, hvor alle parter gentagende gange er blevet inddraget, har været stærkt medvirkende til at skabe den gensidig forståelse af roller på kryds og tværs. Processen har i og for sig medvirket til at skabe en proces med plads til løbende udvikling.
