Flere strenge at spille på

Den 22. oktober havde jeg den fornøjelse at holde et kort oplæg på Kulturforvalternes årlige konference. Temaet for konferencen var ‘Magt og muligheder i det kulturelle krydsfelt’. Mit bidrag til konferencen var at fortælle, hvordan vi i Odense Kommune siden 2006 har samlet en stor del af kommunens kulturopgaver i en By- og Kulturforvaltning.

Ved hjælp af nogle eksempler på kulturaktiviteter fortalte jeg, hvordan koblingen mellem byudvikling og kulturområdet betyder, at både kulturfolk og planlæggere bliver begavet med flere strenge at spille på.

Som afslutning på oplægget trak jeg nogle konturer op til det, jeg har valgt at kalde ‘bylivsrationalet’. Set i sammenhæng med konferencens tema, er tesen, at bylivsrationalet supplerer de eksisterende argumenter for vores daglige arbejde med at løse kulturopgaver i kommunerne. Hvordan?

I toget på vej tilbage til Odense kiggede jeg nærmere på de spørgsmål, konferencedeltagerne havde givet mig med hjem i bagagen. Og der er rigtig mange gode spørgsmål, som kan være interessante for mange.

Det vil blive for omfattende at svare på spørgsmålene enkeltvis. Jeg har derfor udvalgt tre spørgsmål, som berører flere temaer, fra bunken af spørgsmål.

Og nu til spørgsmålene.

1. Du nævnte kulturspots. Er det små scener?
I forlængelse af mit fokus på, hvordan vi i Odense Kommune arbejder aktivt med at skabe liv i byrummet via kulturaktiviteter, fortalte jeg, at vi har defineret noget, vi kalder kulturspots.

Et kulturspot er en tilpasning af begrebet ‘playspot’, som blev udviklet i forbindelse med udarbejdelsen af en kvarterplan i Odense.

Et kulturspot er et specifikt geografisk sted i byrummet, hvor der er mulighed for kulturaktiviteter – spontane såvel som planlagte. Det er ikke direkte en scene, men ideen er, at stedet skal kunne fungere som scene.

Det er et sted i det udendørs byrum, hvor nogen kan vise noget frem for et publikum. Kulturspots’ne, stederne, eller scenerne, om man vil, er som sådan ikke udstyret med særlige faciliteter. Men stederne har nogle rumlige kvaliteter, som betyder, at de kan være gode at bruge som scene. Ligesom mange af dem er placeret steder, hvor folk færdes.

I sommeren 2009 udstyrede vi forskellige ‘steder’ i byen med nogle midlertidige siddepladser og afviklede forskellige mindre udstyrskrævende kulturaktiviteter på stedet. Det var fx gadeteater, oplæsninger og fortællinger, musik mv. Forbipasserende borgere og turister blev på den måde mødt med forskellige kulturaktiviteter i byens rum, som de ikke umiddelbart havde forventet. Aktiviteterne indbyder til ophold i byrummet og publikum bidrager via deres tilstedeværelse med at skabe oplevelsen af byliv.

2. Hvilke fagligheder er dominerende i jeres afdeling?
I mit oplæg fortale jeg, hvordan medarbejderne i kulturafdelingen deltager i diverse projekter på tværs i forvaltningen, og at der blandt mine nærmeste kolleger er mange forskellige fagligheder i spil.

Kulturafdelingen i Odense Kommune inkluderer fire store institutioner. Dertil kommer ca. 20 øvrige selvstændige kulturinstitutioner. Og medarbejderskaren består af ca. 450 personer fordelt på Odense Centralbibliotek inkl. filialer, Odense Symfoniorkester, et antal museer kaldet Odense Bys Museer, samt kulturhuset Kulturmaskinen. Dertil kommer et centralt kontor i forvaltningen, hvor jeg selv har hjemme.

Afdelingens fagligheder spænder over et meget bredt felt, som strækker sig fra musikere, bibliotekarer, arkitekter og byplanlæggere, til diverse humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater inden for alt fra historie og arkæologi til økonomi.

Den faglige bredde benytter vi aktivt i tværfaglige projektorganiseringer, hvor ønsket er at skabe synergi på tværs af faggrænser og afdelinger. Eksempler på sådanne tværgående projekter er bl.a. byrumsundersøgelser, udformning af kulturpolitik, kvalificering af nybyggeri og modernisering af pladser og byrum, mv. Dertil kommer flere projekter, hvor kulturafdelingen bidrager til at kvalificere andre forvaltningers arbejde via fx viden, kompetencer og afvikling af aktiviteter.

3. Bylivsrationalet - kan det overføres til områder udenfor byen?
Det sidste spørgsmål, jeg har valgt at tage frem, formår at slå sømmet på hovedet og synliggøre, at bylivsrationalet, som ordet antyder, vedrører byer. Spørgsmålet går herefter på, om tankerne bag bylivsrationalet kan overføres til områder udenfor byen.

Det er et interessant spørgsmål, hvor udgangspunktet for et svar bør tage afsæt i antagelserne bag bylivsrationalet.

Antagelserne bag bylivsrationalet er, at kulturaktiviteter kan være med til at skabe byliv. Kultur kan være med til at skabe aktivitet, liv i gaden, oplevelse af puls, bymidte og dynamik. Kulturaktiviteter i byens rum kan medvirke til at skabe oplevelsen af variation mellem forskellige kvarterer og bydele. Ligesom aktiviteterne kan bidrage til at skabe opmærksomhed og synlighed på forskellige områder i byen.

Det bylivsrationale, jeg har bragt frem, handler som udgangspunkt om at bidrage til oplevelsen af liv i byen. Begrundelsen for at bidrage til liv er at understøtte et af de grundlæggende karakteristika ved en by. Byer er kendetegnet ved liv. Det er et karakteristisk træk ved byer, at der er liv og aktivitet en stor del af døgnet. Byer rummer en relativ større tæthed af mennesker, som på alle mulige - og umulige - måder færdes og lever blandt hinanden. Og oplevelsen af liv kommer bl.a. til udtryk i elementer såsom boligformer, handelsliv, fritidsbeskæftigelser, graden af trafik, støj mv.

Den grundlæggende metode til at understøtte bylivsrationalet er, at en mangfoldighed af kulturaktiviteter og kunst placeres udendørs i byens rum. Herved understøttes byens grundlæggende karakteristika om liv og aktivitet direkte.

Kulturaktiviteter bidrager imidlertid også indirekte på en mere fortolkningsforudsættende facon. Det sker i og med, at aktiviteterne kan bidrage til at give en anderledes oplevelse af byens rum.

Kulturaktiviteter kan bidrage til at give vores normale oplevelse af byrummet nyt liv. Kulturaktiviteter kan tilføre almindelige hverdagsoplevelser af byens (trumme)rum en smule spræl, som kan være med til at give nyt perspektiv på byen. Måske giver det ligefrem nogle aha-oplevelser og måske får vi blik for nogle dimensioner ved bylivet, som vi ellers ikke ville have erfaret. Samtidig kan kulturaktiviteter ude i byen bidrage til, at vi som levende og oplevende byborgere, kan danne forestillinger om ligheder og forskelligheder på tværs af byen. Vi kan danne forestillinger om, at forskellige bydele kan noget forskelligt.

En eventuel overførsel af bylivsrationalet til landet udenfor byen bør efter min vurdering forholde sig til, hvorvidt ønsket i den specifikke sammenhæng også er at skabe liv. Man bør spørge sig selv om, hvorvidt det fx er relevant at skabe liv på landet? Hvad er i givet fald formålet med at skabe liv udenfor byen? Skal der fx skabes varigt liv eller skal der være tale om en midlertidig begivenhed?

Den grundlæggende intention bag bylivsrationalet er liv og aktivitet. Og relevansen af at skabe liv kan jeg stille mig kritisk overfor i en land-sammenhæng. Hvor er fx relevansen af at understøtte oplevelsen af liv og aktivitet efter de samme rationaler som i en bysammenhæng? Måske skyldes min blindhed et manglende blik for aktuelle udfordringer på landet. Men som udgangspunkt er det min opfattelse, at en kvalitet ved landområder netop er, at døgnet ikke er præget af liv, aktivitet, og en tæthed af mennesker.

At man ikke kan overføre bylivsrationalet til landet urefleksivt betyder dog ikke automatisk, at rationalets metoder ikke kan overføres loyalt til landområder. Det mener jeg, der kan være gode grunde til at gøre.

Hvis vi betragter nogle af de antagelser bag bylivsrationalet, som ligger ud over intentionen om at understøtte oplevelsen af liv og aktivitet, opdager vi kvaliteter ved udendørs kulturaktiviteter, som også kan være relevante udenfor byen. Her tænker jeg på, at kulturaktiviteter og kunst kan være med til at give andre oplevelser af det almindelige end vores normale hverdagsoplevelse tilvejebringer.

På Fyn har vi fx netop gennemført et stort land-art projekt, hvor kunstværker er blevet konstrueret i naturen udenfor byen. Kunstværkerne giver som selvstændige værker mulighed for selvstændige fortolkninger. Samtidig giver de som fysiske elementer i naturen også muligheder for nye fortolkninger og oplevelser af naturen. Naturen iscenesætter ikke blot kunstværket. Der er tale om en dialogisk proces, hvor kunstværket også medvirker til at iscenesætte fortolkninger af den omgivende natur.

Med henblik på at give føde til denne dialogiske proces, hvor kunst- og kulturaktivitet fører dialog med den til enhver tid givne udendørs rumlighed, kan jeg se flere muligheder for at overføre bylivsrationalets metoder til områder udenfor byen.

Til spørgsmålet om det er muligt at overføre bylivsrationalets metoder til områder udenfor byen, kan svaret derfor være, at placering af kunst- og kulturaktiviteter uden for byen kan være attraktiv med henblik på at muliggøre nye oplevelser af både geografi og kunst. Dertil kommer, at der er mange andre gode begrundelser for at tilbyde kulturoplevelser i det offentlige rum, hvad enten det er i byen eller på landet.