Grænseløse kulturaktiviteter i kommunerne

Kulturbro Femern Bælt
Alt i mens Folketinget vedtog loven om fast forbindelse over Femern Bælt-forbindelsen den 26. marts 2009, har Den Kgl. Danske Ambassade i Berlin i samarbejde med en række kommuner og institutioner på dansk og tysk side, allerede anlagt de første bropiller i det, der skal blive den mentale bro over Femern Bælt. Med projektet ”Kulturbro Femern Bælt” er målet at bringe de to egne nærmere hinanden på det kulturelle område. Men sigtet er også via kulturelt samarbejde, at ændre de negative holdninger til Femern Bælt-forbindelse, som findes særligt hos den nordtyske befolkning. Mange nordtyskere er nervøse for den miljøbelastning, de mener broen kommer til at udgøre for den nordtyske østersøkyst.

På dansk side deltager indtil videre Kulturregion Storstrøm, Kulturregion Midt- og Vestsjælland, Fonden Femern Bælt Development og Region Sjælland.  Projektets formål er at planlægge og afvikle aktiviteter, som udvikler mellemfolkelige relationer, mobiliserer eksisterende netværk og aktører og som evner at favne både kunst- og kulturinstitutioner og foreningsliv. Udgangspunktet for Kulturbro Femern Bælt er at skabe et bredt funderet kulturprojekt, der rummer tre forskellige tilgange til begrebet kultur. Det handler om: 1) Internaktion mellem mennesker (social sammenhængskraft) 2) Kunstproduktion (erhverv) samt 3) Oplevelser og underholdning (oplevelsesøkonomi). Projektet tilrettelægges og afvikles i perioden fra 2008 og frem til broens åbning i 2018.

Projektets forbillede er ”Kulturbro 2000” (1997 – 2003) siger Uffe Andreasen, presse og kulturråd på Den Kgl. Danske Ambassade i Berlin og initiativtager til Kulturbro Femern Bælt. Sigtet med ”Kulturbro 2000” var via kulturelle aktiviteter at sætte fokus på de nye muligheder og udfordringer, som den fysiske broforbindelse over Øresund åbnede. ”Den har haft en utrolig vigtig rolle” mener Uffe Andreasen. ”Begge sider af Øresund har haft en betydelig fremgang på grund af broen. Nu er det Femern Bælt-forbindelsen det gælder, hvor vi skal have budskabet ud om at en bro ikke kun betyder tung trafik men også er egnsudvikling til glæde for mange mennesker. Her kan kulturen være første skridt i retningen mod en positiv egnsudvikling”. Men hvor Kulturbro 2000 havde en stor statslig bevågenhed og en økonomi, der var sammensat af store økonomiske bidrag fra en lang række offentlige kilder, herunder den danske og svenske stat, og hvor det danske kulturministerium bidrog med cirka 12,5 mio. kr. så er Kulturbro Fermern Bælt sandsynligvis afhængig af EU tilskud. Kulturministeriet har således meddelt at der ikke bliver tale om samme finansieringsmodel, som under Kulturbro 2000, men at partnerne bag Kulturbro Femern Bælt kan ansøge Kunstrådet om tilskud på baggrund af konkrete projekter. Dermed er Kulturbro Femern Bælts finansielle udgangspunkt sandsynligvis baseret på en patchwork-økonomi, hvor et tilskud fra eksempelvis EU´s Interreg program vil være afgørende for om projektet får den kunstneriske og indholdsmæssige volumen som projektparterne ønsker. Med et tilskud på op til 75 % af det totale budget fra EU vil partnerne på den ene side have mulighed for at skabe et stort internationalt kulturprojekt for en beskeden egenfinansiering. På den anden side, vil et så stort projekt, der fødes uden egentlig basisøkonomi i form af statslig og kommunal medfinansiering af nogen nævneværdig betydning, erfaringsmæssigt være i risiko for at lide en tidlig død. Dels er forberedelse og kvalificering af EU-ansøgningen en voldsomt tidskrævende proces, og et positivt udfald herfra vil selvsagt være determinerende for projektets overlevelse. Dels mangler projekter af denne karakter ofte i sine tidlige og livsvigtige stadier et kunstfagligt engagement fra eksempelvis kulturinstitutioner, der gør at projektet for alvor kan udmærke sig kunstnerisk, og senere i projektets afvikling skabe den synlighed, som partnerne ønsker i forhold til en bred offentlighed. At professionelle kulturaktører er forbeholdende overfor særligt EU projekter skyldes ofte mangel på direkte ejerskab i de indledende faser og at man som institution hurtigt kommer til at bruge forholdsmæssig meget tid på projekter, der ikke senere imødekommes med en faktisk bevilling.

For parterne bag Kulturbro Femern Bælt er denne erkendelse klar og ønsket er derfor også at skabe et netværksbaseret kulturprojekt, der i de indledende faser opbygges fra bunden med en grundig analyse af de kulturelle aktører på begge sider af Femern Bælt, for dernæst at kunne kvalificere det konkrete projektindhold. Dette erstatter dog ikke behovet for en solid basisøkonomi i projektet, allerede i de indledende faser.

Guldborgsund Kommune er en af projektpartnerne. For kulturchef Jørgen Lykke Madsen er et internationalt kulturprojekt som Kulturbro Femern Bælt af helt afgørende betydning, hvor det internationale arbejde bruges som løftestang i kommunen, både i forhold til det lokale kulturliv, men også kulturpolitisk, hvor det at ”tænke lokalt og handle globalt” skaber indsigt og perspektiver, der er berigende for den lokale kulturpolitik. Men, påpeger Jørgen Lykke Madsen, så kræver internationale projekter og særligt EU finansierede projekter en stor lokal kulturpolitisk vilje, hvor andre tidskrævende udviklingsopgaver ofte må vige for et internationalt engagement. Men skal det lokale kulturliv have fordel af kommunens internationale engagement kræver det, at den offentlige kulturforvaltning mobiliserer et særligt administrativt beredskab. Et beredskab, der kan sikre de involverede parter et solidt administrativt backup, herunder sikre den nødvendige projektopfølgning overfor EU og eksempelvis sørge for at midtvejsevalueringerne bliver udarbejdet sådan som en EU bevillingen kræver det, inden midlerne kan udbetales. Hertil skal der være kommunale midler til rådighed, sådan at kommunen kan fungere som en slags kassekredit over for de af projektets partnere, fx mindre lokale kulturinstitutioner, der ikke selv har økonomi til at lægge penge ud mod senere tilbagebetaling, når EU har godkendt midtvejevalueringer. Herudover mener Jørgen Lykke Madsen at projektets succes i høj grad afhænger af forvaltningens evne til at få professionelle kulturfolk involveret i projektet med dét de gør bedst, nemlig at skabe fagligt velfunderede unikke kulturelle oplevelser. ”Begynder man i forvaltningen at opfinde kunstige projekter, hvor drivkraften alene er udsigten til en 75 % bevilling fra EU, så kan man lige så lade være. Bevillingen er vigtig, men kulturaktørerne skal føle et ejerskab og have et dybtfølt ønske om at indgå i et fagligt samarbejde med andre institutioner og kommuner”. Kulturforvaltningens opgave er dermed i høj grad at fastholde projektets momentum og sikre, at projektet rummer en form for basisøkonomi, både i form af sekretariatsmæssig bistand og kapital.

"Kulturbroen" i Syddanmark
I Region Syddanmark er man kommet længere med den kulturelle brobygning, idet man i juli 2008 igangsatte det treårige kulturprojekt ”Kulturbroen”, der blandt andet rummer en dansk – tysk kulturpulje, hvor privatpersoner og organisationer i hele Region Sønderjylland-Schleswig har mulighed for at søge om støtte til at gennemføre mindre projekter indenfor kultur, ungdom, sport og sprog eller til at opbygge netværk på tværs af landegrænsen. Den dansk – tysk kulturpulje er på 1.400.000 kr. om året, hvoraf 1 mio. kr. går til kulturprojekter og 400.000 kr. til projekter for ungdom og sport. Projekterne skal have karakter af såkaldte mellemfolkelige projekter, der kan fremme den interkulturelle dialog og styrke den kulturelle infrastruktur i grænseområdet. De projekter der indtil videre har fået tildelt støtte, er meget forskellige. Nogle eksempler er Teatret Møllen og Theatherwerkstatt Pilkentafel, der har fået midler til at arrangere en børneteaterfestival, primært i Haderslev og Flensburg, hvor såkaldte fadderklasser på skoler på begge sider af grænsen, arbejder intensivt med forestillingens materiale inden den vises. Et andet støttet projekt er Eventyrfest, som arrangeres som en årlig fortælle-weekend for både børn og voksne, hvor målet er at øge kommunikationen på tværs af grænsen. Et sidste eksempel er Cirkus overskrider grænser, hvor elever, lærere og forældre på to skoler i grænseområdet i samarbejde med et professionelt cirkus planlægger og afvikler 6 gallaforestillinger.

Udover puljemidler tilbydes kulturaktørerne rådgivning og hjælp til at finde relevante samarbejdspartnere på den anden side af grænsen.  Partnerne bag projektet er på dansk side Sønderborg Kommune, Haderslev Kommune, Tønder Kommune og Åbenrå Kommune. På tysk side er det Kulturbürö der Stadt Flensburg, Kulturstiftung des Kreises Schleswig-Flensburg og Stiftung Nordfriesland.

Organisatorisk styres projektet fra Regionskontoret hos Region Sønderjylland-Schleswig, hvor der er ansat en projektleder og en projektmedarbejder til at styre projektet. Hertil er der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af fagfolk fra de 7 projektpartneres respektive kulturforvaltninger. Projektets totalbudget er på 7 mio. kr. hvoraf de danske kommuner hver har bidraget med knap 50.000 kr. mens Sønderborg Kommune, der er såkaldt leadpartner i projektet har bidraget med godt 75.000 kr. Derudover bidrager de tre tyske partner med hver især 240.000 kr.Derudover er der medfinansiering fra både det danske kulturministerium og Staatskanzlei i Kiel. Ganske enkelt er det mange bække - om end ikke små, så dog mindre - der bliver til projektets samlede medfinansiering. De øvrige 75 % af midlerne er finansieret via Interreg 4A- programmet. For Helle Barsøe fra Sønderborg Kommune, der var en af penneførerne bag ansøgningen til EU, har projektet været undervejs siden 2006, hvor Helle Barsøe var ansat som amtskommunal kulturkonsulent. ”Et Interreg projekt kræver ufattelig mange timers forarbejde og endnu flere når det skal gennemføres, så vigtigt er at der i projektet er penge sat af til både projektleder og medarbejder. Men Interreg giver os nogle muligheder, som vi ellers ikke ville have haft. Vigtigt for os har været de konkrete resultater, hvor vi kan se alle de samarbejdspartnere der har lært hinanden at kende og arbejdet sammen om konkrete kulturprojekter hen over grænsen. I vores Interreg projekt fra 2004-2007 gennemførte vi på 3 år 75 dansk-tyske kulturprojekter, store og små, og 55.000 mennesker var involverede på den ene eller den anden måde. Vores ambitioner er større med dette projekt, og vi er på rette vej, og det i fuld fart” siger Helle Barsøe fra Sønderborg Kommune".

Tidens internationale tendenser
Hos Region Sjælland, der huser Europe Direct- kontoret, der indgår i EU Kommissionens netværk af informationscentre i Europa, rådgiver og administrere man EU´s Interreg-programmer. Region Sjælland har et strategisk mål om at styrke internationaliseringen i regionens virksomheder, institutioner og kommuner og afholder blandt andet i samarbejde med kommunerne informationsmøder om EU´s Interreg programmer. I Europe Direct- kontoret oplever man en stigende interesse for at ansøge om tilskud. Hvad denne stigning skyldes, kan man ikke sige noget præcist om. Et bud er dog at Interreg-programmet i 2008 så at sige udvidede geografien til ikke kun at omfatte det tidligere Storstrøms Amt, men hele Sjælland, hvilket i sig selv medfører flere potentielle interesserede. Samtidig har EU i september 2008 næsten fordoblede beløbet i Interreg-programmet for Femern Bælt i forhold til den foregående programperiode, således at der i dag er afsat 170 mio. kr. til støtte til samarbejdsprojekter mellem danske og tyske partnere over de næste 6 år. Et andet bud kunne være, at der med den danske kommunalreform er etableret nogle større kommunale enheder, der for nogle kommuners vedkommende har betydet tilførsel af medarbejderkompetencer, de ikke har haft tidligere. Et faktum er nemlig at både kommuner og regioner med kommunalreformen ikrafttrædelse den 1. januar 2007 har tiltrukket flere tidligere amts ansatte medarbejdere, der i deres tidligere virke har haft en stærk tradition for at arbejde internationalt. Den viden og det internationale netværk, de har opbygget i amtsligt regi, præger selvsagt deres nye arbejdsplads.

Ser man på nogle overordnede kulturpolitiske tendenser, der kan tale for et øget internationalt kultursamarbejde, kan en af årsagerne også findes i den ændrede statslige animationspolitik, der fra 1979 og frem til cirka midt i 1990érne var en af dansk kulturpolitiks absolutte grundpiller. Den politik er i dag i højere grad blevet afløst af økonomisk rammestyring fra statens side og animationspolitikken i stedet erstattet af faste aftaler mellem staten og kommunerne via fx Kulturaftalerne. Kulturchef Jørgen Lykke Madsen mener dog at animationspolitikken er så rodfæstet i vores nationale kulturpolitiske forståelse, modsat eksempelvis den anglosaxiske kultur, der ikke har den tradition, at vi søger animationspolitikken eller incitamentspolitikken som et godt princip. ”Den findes som bekendt i højere grad i EU´s støtteordninger end i de danske og det vil da være naturligt at søge mulighederne, der hvor de reelt findes” siger Jørgen Lykke Madsen.

For nogle kommuner er internationalt kultursamarbejde også en kærkommen anledning til at efterkomme et stigende politisk krav om at kommunerne skal profilere sig på kulturområdet, vel at mærke uden at det koster noget særligt i kulturbudgetterne. I forbindelse med kommunalreformen udtalte mange politikere at kulturområdet stod til en opprioritering i de nye storkommuner. Som omtalt i et tidligere nummer af Kulturforvalterne (Nyhedsbrev nr. 24) kunne Danske Kommuner i sit julenummer, der udkom den 14. december 2006 under overskriften "Politikerne prioriterer kulturen" fortælle at 2/3 af kommunerne havde valgt at vise sin prioritering af kulturområdet ved at oprette selvstændige kultur- og fritidsudvalg i stedet for at lade kulturen være en underafdeling under et børneudvalg. Dagbladet Information fulgte op med en artikel den 21. december 2006, hvor det også fremhævedes, at man i de mange selvstændige kulturudvalg kunne se en opprioritering i forhold til udvalgsstrukturen i den "gamle" kommuner, hvor kun 1/5 havde kulturen i et selvstændigt udvalg. Denne tilsyneladende opprioritering er dog ikke fulgt op af forbedret økonomi og i 2009 tegner kommunernes kulturbudgetter sig i bedste fald til at være på samme niveau som før kommunesammenlægningen. I værste fald står flere kommuner overfor besparelse i forbindelse med budgetforhandlingerne her i efteråret.

Hvordan det skal gå med det ambitiøse kulturprojekt Kulturbro Femern Bælt vil kun tiden vise. Den 4. maj 2009 afholdt den Kgl. Danske Ambassade i Berlin i samarbejde med en række danske og tyske institutioner en konference på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. I alt 100 aktører inden for kultur, erhverv og turisme fra dansk og tysk side deltog med det formål at fremme den kulturelle udveksling mellem regionerne forud for den faste forbindelse. På mødet havde deltagerne mulighed for at lære hinanden at kende samt udveksle ideer og konkrete projektforslag for regionens fremtidige udvikling. På baggrund af konferencen har ambassaden efterfølgende udformet et profil- og projektkatalog med henblik på at skabe tilgængelighed mellem regionens parter samt give indblik i hinandens idéer og løbende projekter. Projektkataloget indeholder mange gode ideer, men hovedopgaven lige nu er at fastholde momentum, som man siger, og sikre at kulturaktørerne ikke taber pusten undervejs. Det bliver den store udfordring!

Gitte Grønfeld Wille er teamleder for Kultur og Oplevelsesøkonomi i Region Sjælland og deltager i arbejdet med udvikling og etablering af Kulturbro Femern Bælt.