Styrelsen for Bibliotek og Medier har med udgangspunkt i de udfordringer, som de danske folkebiblioteker står over for med bl.a. faldende udlån og nye medie- og informationsvaner, netop udgivet rapporten ’Folkebibliotekerne i videnssamfundet’. I denne artikel får du fem bibliotekschefers bud på rapportens faglige anbefalinger, den planlagte proces for implementering og hvordan anbefalingerne matcher de lokale udfordringer.
Så kom rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet! Flot og appetitligt trykt og overskueligt sat op, så det er nemt at finde frem til de fem udvalgte indsatsområder:
1. Åbne biblioteker,
2. Inspiration og læring,
3. Danskernes Digitale Bibliotek,
4. Partnerskaber og
5. Professionel udvikling
Samtlige indsatsområder bliver i rapporten suppleret med 3-6 relativt konkrete anbefalinger fra udvalget bag rapporten.
Fra rapport til virkelighed
Rapporten blev præsenteret på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde og følges op af invitation til Bibliotek Topmøde 2010 den 8.-9. juni 2010. Af invitationen fremgår det, at topmødet er et strategilaboratorium, hvor deltagerne skal bidrage med at udvikle strategiske løsninger for fremtidens folkebibliotek. Endvidere, at målet er at omsætte udvalgets anbefalinger til konkrete handlingskoncepter, som den enkelte deltager kan tage med hjem og implementere.
Endelig er der meldt en opfølgningsdag ud, som skal sikre, at resultaterne hurtigt omsættes til handlinger i hverdagen, hvilket bl.a. vil ske igennem udarbejdelse af konkrete planer for, hvordan resultaterne fra topmødet kan eksekveres lokalt.
Topmødet er blevet til i et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt Bindslev AS. Mange gode kræfter er således samlet for at give rapporten ben at gå på ude i bibliotekernes daglige virkelighed i de økonomisk så hårdt trængte kommuner.
Et øjebliksbillede fra fem bibliotekschefer
Kulturforvalterne har valgt at dykke ned midt i den igangsatte proces, hvor rapporten skal i spil – og samspil - med virkelighedens mange aktører. Formålet med denne artikel er at tegne et øjebliksbillede af, hvordan aftagerne, det vil sige de kommunale biblioteker, tager imod de faglige anbefalinger og den tilrettelagte proces. Gennem interviews beskriver artiklen fem bibliotekschefers aktuelle vurdering af, hvordan det centrale udspil matcher de udfordringer og muligheder, der ses lokalt.
De fem interviewede bibliotekschefer: Jytte Bræmer fra Fredericia Kommune, Jens Lauridsen fra Tårnby kommune, Bjørn Larsen fra Holbæk kommune, Pia Hansen fra Gentofte kommune og Jytte Dahl fra Køge Kommune har ikke medvirket i udarbejdelsen af rapporten.
Rapporten rammer rigtigt
Generelt er de interviewede bibliotekschefer enige om, at rapporten bidrager godt til at tydeliggøre de ændrede vilkår for bibliotekerne. De er også enige om, at det er godt med centrale initiativer, idet der er tale om en stor opgave og som ikke mindst på flere områder vil kræve fælles nationale løsninger. Pia Hansen glæder sig bl.a. over, at rapporten beskriver de ændrede samfundsmæssige betingelser og rammesætter dem for på den baggrund at beskrive hvorfor og hvordan bibliotekerne skal igennem en transformation.
Behovet for, at der sker noget, vurderes at være stort, fx siger Jytte Dahl, at forståelsen (er)…
at vi befinder os på en brændende platform og hvis der ikke ageres i forhold hertil, så udhules bibliotekernes betydning og berettigelse meget hurtigt.Der er opbakning til samtlige anbefalinger, særligt hightligthes forslaget om
Danskernes Digitale Bibliotek som helt nødvendigt nationalt initiativ, som mødes med store forventninger. Bjørn Larsen bakker det op med den motivering, at
så (får) befolkningen én indgang til bibliotekerne, det kan man ligeså godt gøre fra én central hjemmeside… vi sidder jo rundt omkring og skal give adgang til netbøger, betalingsdatabaser mv., og det kan ligeså godt gøres centralt fra. Man burde på den måde kunne få nogle ekstra services ind og frigøre lidt ressourcer lokalt. Også rapportens anbefalinger om
biblioteksrummet har vakt genklang. Fx siger Bjørn Larsen, at
Biblioteksrummet som et selvstændigt medie er en god formulering fra rapporten... og at det er vigtigt at opnå
et fleksibelt biblioteksrum, så når der sker en ændring i brugernes adfærd, så ændres biblioteksrummet også. Også Jytte Bræmer betoner behovet for
nye koncepter for biblioteker. F.eks. organisationstyper, nye konstellationer, hvor biblioteket bliver tænkt sammen med noget andet. Biblioteket kan opløses som enkeltstående institution. Og ville lige på dette punkt gerne have set mere visionære forslag og konkrete ideer hertil i rapporten.
Kompetenceudviklingen som indsatsområde er der også klar opbakning til, det skal der vedvarende være fokus på i et vidensamfund. Jens Lauridsen udtrykker det således:
kompetenceudviklingsanbefalingen… er elementær for alle mennesker: Vi skal blive dygtigere for på rimelige og bæredygtige måder at håndtere de udfordringer vi står overfor; …. Og det er selvsagt umuligt at forestille sig at bibliotekerne kan bidrage markant til denne udvikling uden selv at øge kompetenceniveauet. Det handler blandt andet om professionalisering, men det handler i øvrigt også om organisationsudvikling i et meget bredt perspektiv. Partnerskaber er et område, hvor der råder større usikkerhed: hvornår, med hvem og hvordan – og gerne med større gennemslagskraft, fx siger Pia Hansen
vi være mere pågående, synes jeg, at jeg læser. F. eks er det ikke nok ved partnerskaber at sende en mail, der skal være mere action. Det er det, jeg læser i den. Gå nu ud og gør noget.Jens Lauridsen havde gerne set, at rapporten var
Mere manifest i forhold til en understregning af ”det nye biblioteks” nødvendighed i samfundet. En måde at læse rapporten på er: ”hvordan overlever folkebibliotekerne i vidensamfundet”. Den måde jeg gerne vil læse rapporten på, og som jeg synes skulle have været mere markant/politisk er: ”det nye folkebibliotek er en fundamental nødvendighed når Danmark skal overleve i vidensamfundet”. Men generelt savnes der ikke områder i rapportens anbefalinger – som bibliotekschef Jytte Dahl udtrykker det,
ville (det)være udtryk for en lidt forældet biblioteksfaglig miljøskade at forvente en 100 % fyldestgørende dækning – det holder jo alligevel ikke i det komplekse, senmoderne samfund.Implementeringsstrategien
I mange år har bibliotekerne været lokalt forankret og finansieret. Tilbagevendende er der blevet efterlyst nationale hegnspæle og krav til de kommunale biblioteker – dog uden held. I mange år har det således været overladt til den lokale bibliotekschef, forvaltningsdirektør og/eller politiske udvalg at sikre et biblioteksvæsen i takt med omverdenen, fagligt, mediemæssigt og i samspil med burgere og borgere. Det er derfor nyt, at biblioteksvæsenets interessenter og organisationer går ind og inviterer bibliotekschefer til et struktureret forløb, der skal støtte dem i det lokale arbejde.
Generelt er opbakningen stor, Jens Lauridsen siger fx at det er
et helt fremragende initiativ, der givet kan være medvirkende til at vi får holdt fast i, konkretiseret og implementeret nogle af de mange udmærkede anbefalinger i rapporten. Der kunne være en risiko for at rapporten røg hen på hylden eller ned i skuffen, nu hvor økonomien for alvor strammer rundt omkring i kommunerne og dermed også på bibliotekerne. Men sagen er, at specielt anbefalingerne vedr. DDB, sammentænkning og rationalisering, de aktualiseres når midlerne begrænses. Bjørn Larsen finder ligeledes, at
det er et godt initiativ, og jeg tror det processuelt kan være et godt middel til at omsætte rapporten til noget konstruktivt. ..det er vigtigt med et centralt initiativ, da det er en støtte, når man skal gennemføre noget lokalt. Også Pia Hansen synes at det
er et godt initiativ … lidt ligesom for år tilbage, hvor Bibliotekschefforeningen lavede deres håndslag til IT samfundet: hvor man sagde, det er det, vi vil arbejde hen imod. Man kan selvfølgelig ikke forpligte sig til hinanden på den måde, men man kan udstikker nogle retningslinjer omkring det videre arbejde ud fra rapporten.De største lokale udfordringer
Når man spørger bibliotekscheferne om rapportens anbefalinger så også matcher de udfordringer, de oplever lokalt, ses generelt et rigtig godt match. For når udfordringerne listes, nævnes
- Stort økonomisk pres
- Behovet for et nyt biblioteksbillede hos bibliotekernes medarbejdere, forvaltning og politikerne
- Mere borgerinddragelse og udvikling af partnerskaber
- Fornyelse af det fysiske biblioteksrum
- Kompetence- og organisationsudvikling
Det samlede billede af bibliotekschefernes svar
Indtrykket efter interviewene med de fem bibliotekschefer giver et billede af et biblioteksvæsen under pres. Der er krisestemning og der tales direkte om vigtigheden af at synliggøre bibliotekernes eksistensberettigelse. Der er rigtig meget på spil i det danske biblioteksvæsen! Og så kommer bibliotekerne og især bibliotekscheferne på arbejde for at få både politikere, forvaltning og medarbejdere til at dele det moderne biblioteksbillede. Som Jytte Bræmer udtrykker det, så handler det om at fortælle historien om det moderne bibliotek. Ambitionsniveauet hos bibliotekscheferne er højt og troen på betydningen af biblioteksvæsenet er ikke mindre end før, som Jytte Dahl udtrykker det, så selv om formålsparagraffen i loven ikke har ændret sig i mange år, så betyder forandringerne i det omgivende samfund og i medieudbuddet, at bibliotekets rolle tilsvarende bør ændres – endvidere, at folkebiblioteket … har en mindst lige så stor rolle for nationens vækst og fremtid, som da oplysningstanken fik de første folkebiblioteker til at spire frem.
Det ser ud til at det med initiativet bag rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet er lykkedes rigtig godt med at finde en balance imellem de centrale initiativer og det lokale råderum. De centrale anbefalinger og initiativer ses generelt at være en god støtte til det forestående bibliotekspolitiske arbejde.
Biblioteksvæsenet er langt den største del af det kommunale kulturområde. Men da musikskoler, museer og arkiver, ungdomsskoler, teaterskoler o.a. også er presset af mange kommuners dårlige økonomi, kan det være værd at anbefale organisationer og interessenter for disse kulturområder at se biblioteksvæsenets proces efter . Måske kan der hentes inspiration – både til identificering af de væsentligste udfordringer og til en proces, der kan bidrage til konkrete, lokale forandringer.