I dagene den 9.–12. juni 2010 afholdt ACEI (Association for Cultural Economics International) den 16. internationale konference om kulturøkonomi - denne gang blev konferencen afholdt i København og de danske arrangører var Copenhagen Business School, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi samt Københavns Universitet, Økonomisk Institut. Denne artikel er en kort reportage fra konferencen.
Konferencen afholdes hvert andet år og næste konference, som afholdes i juni 2012, skal foregå i Kyoto, Japan - i øvrigt første gang den holdes i Asien.
Konferencen, som var en forskningskonference for økonomer indenfor kultursektoren, gav mulighed for at høre om forskningsresultater og den nyeste forskning indenfor området samt at diskutere forskningen.
I konferencen deltog 240 deltagere fra 37 lande, og der var en jævn fordeling i alder og køn.
Konferencens indhold var dels oplæg i plenum med og uden diskussion, paneldiskussioner i 3 udvalgte emner samt 7 parallelsessions med præsentation af ikke mindre end 180 forskningspapirer.
Konferencen startede med et oplæg af professor Gillian Doyle, der fortalte bredt om kultur og dens mange mangfoldigheder, bl.a. kunne kultur både tiltrække (borgere, erhverv og turister) samt frastøde (økonomien kunne afholde politikere m.fl. fra at være med). Hun kom også ind på at efterspørgslen efter kulturøkonomisk forskning aldrig har været større end den er for tiden. En meget interessant sætning hun kom med var: "Kultur er noget, der fylder mit hjerte med glæde". Her kan vi jo ikke være uenige!
Derefter var det tid til professor Bruno Freys "key-note" om verdens kulturarv og UNESCO. Listen over kulturarv omfatter kultur, natur og et mix af begge.
Det var et meget interessant oplæg, med flere indbyggede spørgsmål, for der er selvsagt mange fordele ved at være optaget på kulturarvslisten, bl.a. er det lettere at modtage økonomisk støtte fra fonde m.fl., der opnås optimal gratis omtale/reklame, der kommer en stigning i turistantallet osv. osv., men…der kunne også være ulemper forbundet med det, f.eks. kunne en populær turistattraktion være et oplagt terror mål, idet der ville være fokus på det i medier og det ville ramme landet (byen) i form af manglende turisttilstrømning. En anden ulempe/advarselslampe kan være, at den by, hvori kulturarvsmonumentet ligger, kan have tilbøjelighed til at bruge mange penge på præcis dette monument og dermed glemme de øvrige kulturattraktioner, kulturaktiviteter m.m.
Efter oplægget var der en livlig debat med mange interessante spørgsmål og synsvinkler på kulturarv bl.a. hvad er kulturarv, hvordan defineres det og af hvem?
Der var også en "key-note" tale af professor Victor Ginsburgh om konkurrencen om priser indenfor film og videnskab. En undersøgelse viste at Michael Jackson nok havde fået omkring 250 priser, mens stakkels Einstein kun havde fået 1. Hans undersøgelser viste at ekspertpanelers rangering ikke altid stemte overens med "menigmands" opfattelse af hvad der var godt og dårligt og dermed fortjente priser. Der var også stor forskel på hvorledes priser blev modtaget, idet der er meget stor forskel på prisernes størrelse og på hvor populære priserne er.
Der var 3 paneldiskussioner med hvert sit emne - "Kreative industrier", "Ophavsret" og "Kulturturisme". Vi overværede diskussionen om "Kreative industrier" og også her var der mange interessante vinkler og spørgsmål, bl.a. hvad er kreativitet? og hvad er kultur? - nogle svar på disse spørgsmål var: Kreativitet kunne være løsninger, men kunne også (sagt med "et glimt i øjet" være de metoder som bl.a. mafiaen benytter sig af). Kultur kunne være traditionel kultur, udøvende kultur, se fodbold, besøge seværdigheder osv. Der blev brugt et udtryk som "Many ways to skin a cat" og "Who produce the culture" ligesom følgende udsagn blev sat overfor hinanden "Culture goods" - Creative goods" og "Culture policy" - "Economic policy". Diskussionen gav stof til eftertanke og kan - ud fra vores synspunkt - bruges som inspiration til debat i kommuner.
Vi overværede 2 parallelsessioner og det var "indrømmet" lidt mere vanskeligt at sætte sig ind i, idet det var præsentation af forskningsresultater i forkortet udgave. Men vi hørte lidt om efterspørgsel og kulturpolitik.
Sessionen om efterspørgsel gav nogle spørgsmål som "Hvad er det for en kultur som familier efterspørger?" "Hvad efterspørger de forskellige generationer?", "Hvordan defineres en generation?" det er bl.a. noget af det som der diskuteres i de forskellige lande, og undersøgelserne viste forskellige svar herpå.
- Papirerne fra parallelsessioner kan findes på konferencens hjemmeside www.acei2010.com
Sessionen om kulturpolitik havde en - for os - meget spændende titel på et af forskningspapirerne nemlig "Do Conservative and Progressive Local Governments support the Same Culture?" Resultatet af denne forskning skulle have været "Fortæl hvad I har af kultur og jeg kan fortælle, hvilken partifarve din borgmester har", men det blev til "jeg kan IKKE fortælle dig svaret". Denne forskning var foretaget i nogle byer i Frankrig, og det er selvfølgelig muligt at svaret kan være anderledes i Danmark.
Det var spændende og interessant at få mulighed for i nogle dage at løfte blikket lidt op fra skrivebordsarbejdet og høre forskellige forskeres vinkler på "hvad er kultur?", "hvad er kulturøkonomi?", "hvordan og af hvem bruges kultur?", "hvilke metoder kan der benyttes til forskning?" og meget meget mere, samt høre om muligheder i dette netværk til at sikre at erfaringer og forskningsresultater er sammenlignelige via den fælles drøftelse af definition af ord og begreber.
Dette var "pluk" af vores udbytte fra konferencen set fra to kolleger, der til daglig arbejder med administration af kultur og fritid i Helsingør Kommune.
