Sundhed og kultur - en oplagt symbiose?

Både livsstilssygdomme og stress stiger i Danmark. For eksempel har WHO beregnet, at hvis man ikke sætter afgørende ind, vil 50% af alle sygdomme i den vestlige verden i år 2020 have rod i stress. Derfor er der behov for nytænkning på sundhedsområdet, og i den forbindelse kunne man stille spørgsmålet, om der er et oplagt og måske uudnyttet potentiale mellem sundhed og kulturelle aktiviteter? Svaret vil være helt afhængigt af, hvad man forstår ved sundhed – og på det område sker der spændende nyt i Danmark.

Den korteste måde at præsentere pointen på må være med en lettere omskrivning af Piet Heins gruk “Helbred er, hvordan man har det - Sundhed er, hvordan man ta’r det”. Her antydes, at helbred og sundhed er noget forskelligt. Det har professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky, (1923-1994) nu givet et endnu klarere svar på: Sundhed er meget mere og andet end blot fravær af sygdom, faktisk er der tale om to forskellige dimensioner.

Helbredsdimensionen knytter sig til vores krops biologi, og om man er syg eller rask, eller med andre ord: Hvordan man har det. I den forbindelse retter forebyggelse sig først og fremmest mod helbredet via KRAM-faktorerne, dvs. vigtige indsatser omkring kost, rygning, alkohol og motion, der skal knække kurven med de mange livsstilssygdomme.

Sundhedsdimensionen knytter sig til det levede liv og de psyko-sociale faktorer. Omdrejningspunktet for sundhed er det enkelte menneskes følelse af sammenhæng i tilværelsen: Jo mere man føler, at tilværelsen er sammenhængende, begribelig, meningsfuld, og at man kan håndtere udfordringer, jo bedre er forudsætningerne for sundhed. Følelsen af sammenhæng opstår gennem forskellige læreprocesser livet igennem, og er kvaliteten af læreprocesserne i orden, opnås en psykisk robusthed der gør, at man bedre kan håndtere det ydre pres, livet kan byde i svære situationer, og som kan give stressfyldte situationer. Eller med andre ord: Sundhed drejer sig om, hvordan man ta’r det.

Derfor er sundhed ikke noget, man har (ligesom en sygdom), men det er en kvalitet i noget, man gør, hvilket er hvad sundhedsfremme drejer sig om. “Sundhed er ikke en fast definerbar norm eller et legemligt og sjæleligt eller socialt velbefindende, men en aktiv realisering af den livsmulighed, der findes i alt liv”, skrev Hildegard von Bingen (1098-1179) for små tusinde år siden.

At skelne mellem helbred og sundhed giver en interessant dynamik for sundhedsarbejdet. Det ønskværdige er naturligvis, at man er sund og rask, men man kan også være syg og sund på én gang. Det er tankegangen bag et nyt kursustilbud “Lær at leve med kronisk sygdom”, som tilbydes de 1,7 millioner danskere med en kronisk lidelse under Patientuddannelse.info. Altså et kursus, hvor man via læreprocesser og med stor succes arbejder med deltagernes sundhed, selv om de er syge.
 
Kulturelle oplevelser og aktiviteter kan skabe sammenhæng
Sundhedsopfattelsen giver også et muligt svar på denne artikels spørgsmål. Når sundhed defineres som oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed i tilværelsen, så synes det oplagt at skæve til kulturelle aktiviteter, f.eks. litteratur, musik, kunst, skuespil m.v. Det er jo netop gennem kunsten, man kan få en ‘eksistentiel oplever’, for kunstens største kraft og opgave er at stille spørgsmålstegn ved, hvad et menneske egentlig er.

Det har englænderne gode erfaringer med igennem deres Biblioterapi, hvor små grupper med demente, skizofrene og depressive patienter læser tung verdenslitteratur og får mulighed for at projicere sig selv gennem romanfigurerne. Eller svenskerne, som også er langt fremme med gode evidensbaserede resultater omkring sammentænkningen af kulturelle aktiviteter og sundhed, f.eks. teateropsætninger med udviklingshæmmede som aktører samt musik og dans med senil demente, hvor glæde og latter er et vigtigt omdrejningspunkt. Og i Danmark har bl.a. brugen af musik som lydkulisse på sygehuse givet gode resultater.

Konkluderende kan man efter min mening derfor roligt svare ja til spørgsmålet, om der er en oplagt symbiose mellem sundhed og kulturelle aktiviteter. Hvis man ønsker at udnytte dette, stiller det imidlertid nye organisatoriske krav, når to forskellige kommunale områder, sundhed og kultur, skal i et tættere samarbejde. Men med en åbenhed og nysgerrighed for hinandens områder kunne det jo være, at begge parter kunne give hinanden ikke blot en god, men også sund oplevelse, som kommer borgeren til gode i et stresset samfund.