Resultater i kulturarbejdet - metoder til kvalificering, prioritering og legitimering

Konference for kulturforvaltere
Center for Ledelse, København
Torsdag den 3. februar 2011

Kulturforvalterkonferencen 2011Resultater i kulturarbejdet - metoder til kvalificering, prioritering og legitimering
Konferencen Resultater i kulturarbejdet sætter fokus på, hvordan kulturområdet gennem større metodebevidsthed kan kvalificere indsatsen, styrke muligheden for at prioritere og samtidig skabe større politisk legitimitet.

Kulturen både vil, kan og skal generere mange forskelligartede resultater og effekter. Der kan eksempelvis nævnes de mange idrætsprojekter, der skal få overvægtige børn til at bevæge sig og deltage i foreningslivet, kulturprojekter, der skal gøre lokalsamfundet værd at bo i og projekter, der skal inkludere marginaliserede grupper i kulturlivet.

Meget kulturarbejde hviler på mavefornemmelser og løst samlede erfaringer, men i en økonomisk trængt tid er det ikke tilstrækkeligt. Kulturområdet har ligesom andre offentlige velfærdsområder brug for at kunne henvise til hvilke metoder, der er anvendt, og hvilke mål og effekter, der er opnået. Både for at være bedre klædt på til den bevillingsmæssige diskurs, men også for at kunne foretage de mest hensigtsmæssige prioriteringer på området.

I praksis kan det være vanskeligt at påvise konkrete resultater af et kulturprojekt. Mange projekter har langsigtede effekter, som ikke kan påvises lige nu og her, mens andre alene findes i brugerens subjektive oplevelse af en given oplevelse eller forløb. Ikke desto mindre er der behov for bedre at kunne synliggøre kulturens resultater.

Konferencen sætter derfor kulturområdets arbejdsformer under lup gennem vidt forskellige tilgange til og vinkler på metode, målopfyldelse og effekt i kulturarbejdet. Konferencen vil med et skarpt politisk blik blive faciliteret af professor, Cand.scient.pol. og dr.phil. Anker Brink Lund.


Program for konferencen

09.00 – 09.30 Indregistrering og morgenmad
09.30 – 09.40 Velkomst
ved Pernille Drost, Formand for Bibliotekarforbundet
09.40 – 09.50 Introduktion til dagens program
ved facilitator Anker Brink Lund, Cand.scient.pol. og dr.phil., CBS
Download Anker Brink Lunds præsentation (PPT-fil - ca. 642 KB)
09.50 – 10.30 Kultur og sundhed – fra anekdoter til evidens
ved Jan Riise, projektleder, Göteborgs Universitet, Center for Kultur og Sundhed
Download Jan Riises præsentation (PPTX-fil - ca. 7,7 MB)
10.30 – 11.00 Idrætten i kulturpolitikken – fra analyse til praksis
ved Maja Pilgaard, idrætsforsker, analytiker og ph.d-stipendiat ved Syddansk Universitet, Odense
Download Maja Pilgaards præsentation (PDF-fil - ca. 1,2 MB)
11.00 – 11.30 Pause med frugt og vand
11.30 – 12.30 Steders Patina og Genius Loci
ved Keld Buciek, Lektor, Master i Kulturplanlægning, Roskilde Universitet
Download Keld Bucieks essay "Steders Patina og Genius Loci" (PDF-fil - ca. 573 KB)
(Erstattede oplægget af Erling Valvik, Cultiva, Norge)
12.30 – 13.30 Frokost
13.30 – 14.00 Kunstneriske processer som metode til inklusion
ved Sofie Myschetzky, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning
Download Sofie Myschetzkys præsentationen (PPT-fil - ca. 30 MB)
14.00 – 14.30 Metodebevidsthedens nødvendighed
ved Tine Nygaard, medejer af Gesamtkunstwerk
Download Tine Nygaards præsentation (PPT-fil - ca. 3,1 MB)
14.30 – 15.00 Pause med kage
15.00 – 15.20 Kulturelt indslag
med Per Vers, Danmarksmesteren i freestylerap
15.20 – 16.00 Kulturens rolle i sundhedsbegrebet
ved Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker
Download Kjeld Fredens' præsentation (PPTX-fil - ca. 6,5 MB)
16.00 – 16.30 Facilitator Anker Brink Lund følger op på oplæggene,
stiller spørgsmål og lægger op til diskussion


Om oplæggene

Med eksempler fra de seneste års forskning i kultur og sundhed vil der igennem oplægget blive præsenteret projekter inden for dans, kunst, musik og grøn rehab. Jan Riise , projektleder, Göteborgs Universitet, Center for Kultur og Sundhed.

Hvordan kan analyser af idrætsvaner, organiseringsformer og facilitetsbrug anvendes som afsæt til at formulere idrætspolitiske strategier og skabe udvikling i den idrætslige praksis? Maja Pil gaard , idrætsforsker, analytiker og ph.d-stipendiat ved Syddansk Universitet, Odense.

Hvordan kan kulturprojekter bidrage til at skabe en merværdi for lokalsamfundet? Cultiva stiftelsen med 1,4 milliarder norske kroner har som mål at sikre levekår og arbejdspladser i Kristiansand ved hjælp af kunst, kultur og kreativitet. Erling Valvik , administrerende direktør i Cultiva, Norge.

Hvordan kan kunstneriske processer være en metode til inklusion? Hvad kan de kunstneriske processer generere, og hvordan kan det kombineres med det strategiske arbejde i udviklingen af udsatte boligområder? Sofie Myschetzky, fremtidsforsker ved Institut for Fremtidsforskning.

Når en metode kan iagttages og beskrives, kan den bruges som rettesnor i projektet. Oplægget fokuserer på nødvendigheden af metodebevidsthed og vil bl.a. inddrage konkrete eksempler på, hvor langt man kan nå, hvis man er metodestringent. Tine Nygaard , medejer af Gesamtkunstwerk.

Oplægget vil tage afsæt i det salutogenetiske sundhedsbegreb, som en bio-psykosocial enhed, og gøre rede for kulturens og kulturelle aktiviteters rolle i dette samspil – et samspil der er ret billigt i forhold til de omkostninger, man ellers investerer i sundhedsfremme. Oplægget vil også fokusere på, hvordan man skal implementere et sådan projekt. Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker.

Om facilitatoren
Anker Brink Lund, f. 1950. Cand.scient.pol. og dr.phil. Siden 2004 professor i medieledelse ved CBS International Center for Business and Politics, Handelshøjskolen i København, og inden da bl.a. forsker og underviser ved Danmarks Journalisthøjskole, Roskilde Universitetscenter og Syddansk Universitet.


Deltagergebyr
Prisen for deltagelse i Kulturforvalterkonferencen 2011 er kr. 1.900 (inkl. moms).

Konferencens målgruppe
Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med kulturforvaltning i kommunale og regionale kulturforvaltninger, på biblioteker og andre kulturinstitutioner.

Praktiske oplysninger

Tilmeldingsfrist:
Tilmeldingen skal være Bibliotekarforbundet i hænde senest torsdag den 6. januar 2011. Tilmeldingen er bindende.

Der er et begrænset antal pladser ved konferencen.

Faktura:
Faktura og bekræftelse på deltagelse udsendes først efter tilmeldingsfristens udløb.

Konferencestedet:
Konferencen finder sted i

Center for Ledelse
Folke Bernadottes Alle 45, København Ø
Tlf.: 70 23 00 22

Center for Ledelse holder til i den oprindelige Toldbod, der blev opført til Frihavnens åbning i 1894. Bygningen er tegnet af arkitekt E. Schiødte, og blev i 1995 renoveret og moderniseret til det udseende, den har i dag. Det ligger centralt placeret tæt ved Østerport Station og med let adgang fra de større indfaldsveje. Der er ca. 90 gratis parkeringspladser, hvis du kommer i bil.

Arrangører:

Kulturforvalterne unlimited
www.kulturforvalterne.dk

Bibliotekarforbundet - forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
www.bf.dk