Når regeringen i Frivillighedsåret 2011 vil have hver anden dansker til at lave frivilligt arbejde inden for en kort årrække, hviler det på ideen om, at flere er bedre. Men frivillige kan være en dyr forretning, hvis ikke ledelsen er gennemtænkt og kompetent, viser en undersøgelse fra bornholmske kulturinstitutioner.
På Bornholm er der registreret op mod 1.000 foreninger, herunder mere end 250 inden for loven om folkeoplysning. Det vil sige, at Bornholm ligesom resten af landet har et væld af foreninger, organisationer og institutioner, som er baseret på et frivilligt engagement.
Frivillighed er en x-faktor. Hvis ikke den har de rette forudsætninger for at trives, kan den trække gulvtæppet væk under erhvervsudviklingsstrategier, byudviklingsinitiativer, brandingkampagner, tilflytterrekruttering og en lang række andre både politiske og offentligt forankrede tiltag.
Derfor er en skærpet bevidsthed om, hvad der motiverer de frivillige samt en kvalificeret indsigt i de ledelsesmæssige værktøjer, der kan styrke et frivilligt engagement, af afgørende betydning på et personligt, et regionaløkonomisk og et samfundsmæssigt plan.
Hvorfor frivillig?
Forudsætningen for at lede frivillige er at forstå fundamentet for den enkelte persons engagement.
Grundlaget for at engagere sig er altid et samspil mellem en ydre anledning og et indre motiv.
Anledningen kan eksempelvis være samfundsmæssige ændringer såsom besparelser, eller det kan være ændringer i den personlige livssituation – f.eks. flytning, skilsmisse eller børnenes aktiviteter - eller det kan være via en opfordring fra organisationen eller netværket.
Motivet eller bevæggrunden for et engagement kan eksempelvis være personlige normer (f.eks. at ville gøre noget for andre), eller et ønske om at skabe mening i sit liv. Det er først, når både den ydre anledning og det indre motiv er til stede, at der er tale om et forankret frivilligt engagement, der kan ses som udtryk for den enkeltes identitet og livsstrategi.
En organisation, der arbejder med frivillige, skal derfor være meget opmærksom på at arbejde med både ydre faktorer og indre meningsskabende bevæggrunde hos den enkelte for at fastholde det frivillige engagement.
Samtidig skal ledelsen være bevidst om, at motivationen for frivillighed ofte kan være en blanding af altruisme, læring, egennytte, det sociale samspil, indflydelse og karrierefremme.
Kategorien frivillige kan groft sagt opdeles i to typer:
Dem, der udviser stor grad af loyalitet og har et langt og kontinuerligt engagement med fokus på traditionelle værdier og det gode fællesskab, og dem, der engagerer sig i situationsbestemte aktiviteter med fokus på netværk og mulighed for en høj grad af individualitet og frie valg.
Det koster noget at få noget
Uanset hvad motivationen er for at engagere sig og uanset hvilken type frivillighed, der er tale om, så skal organisationen, institutionen eller eventen imødekomme den frivilliges engagement gennem en form for belønning. Det koster noget at få noget, som en af lederne af musikeventen Wonderfestiwall, Daniel Mühlendorph Jensen, rammende udtrykker det.
Vi har derfor undersøgt, hvilke former for belønninger henholdsvis Musikhuzet Bornholm, udstillingscentret Grønbechs Gård og ungdomseventen Wonderfestiwall anvender for at sikre de frivilliges engagement.
Først og fremmest har alle tre en væsentlig udfordring i, at de er underlagt økonomisk knaphed, er dybt afhængige af frivilliges engagement og samtidig skal være i stand til at eksistere på markedsvilkår. Derfor skal den belønning, som de frivillige får, både tage højde for organisationens rammer og vilkår, samtidig med at de frivilliges individuelle motivationer og emotioner skal afdækkes og imødekommes.
En af dem, der arbejder meget bevidst med dette, er Mette Brunemark fra Musikhuzet Bornholm, som afholder mere end 100 koncerter og arrangementer årligt. Gennem en systematisk og grundig afstemning af forventninger og kompetencer sikrer Mette Brunemark, at den frivillige er bevidst om den betydning Musikhuzet har både som attraktivt spillested på Bornholm, men også som del af en række kulturelle tilbud med politisk bevågenhed og samfundsøkonomisk betydning.
Målet er, at den frivillige ser sig selv som en del af noget større; noget, der giver mening. Ved at arbejde med meningsskabelse skaber Mette Brunemark samtidig et værdifællesskab og loyalitet, der gør, at hun kan stille helt andre og langt mere ansvarstunge og forpligtende krav til sine frivillige.
Der er ingen tvivl om, at det kræver benhård prioritering af ledelsesmæssige ressourcer konsekvent at arbejde med motivations- og kompetenceafklaring i forhold til den enkelte. Det kræver samtidig økonomiske ressourcer til belønning i form af gratis entreer, fester og sociale arrangementer eller gaver og effekter.
Alt sammen udgifter, der knytter sig til en ellers potentielt indtægtsgivende målgruppe, idet der traditionelt er et stort sammenfald mellem dem, der engagerer sig frivilligt i en organisation og dem, der er organisationens målgruppe.
Bedre frivillige
Undersøgelsen af de bornholmske kulturinstitutioner viser, at der - i den tid hvor institutionen har åbent –går, hvad der svarer til en fuldtidsstilling til ledelse af de frivillige.
Det handler ikke kun om koordinering af vagter, men om en synlig tilgængelig ledelse, der prioriterer ledelsen af de frivillige højt gennem meningsskabelse, tillidsbaseret teamstruktur med ansvar for selvledelse, skabelse af et værdifællesskab, individuel og systematisk visitation og kompetenceafklaring.
Ledelsen skal samtidig skabe et samspil eller i det mindste en stor forståelse mellem de frivillige og de lønnede i institutionen, så der ikke skabes en vi-og-dem-kultur.
Endelig skal ledelsen arbejde bevidst med både magtforhold, konflikter og kontrol som væsentlige dele af samspillet mellem alle i institutionen; det være sig lønnet eller ulønnet, kontinuerligt eller ad-hoc engageret, ung eller gammel.
Kun på den måde kan institutionerne agere med den både interne og eksterne professionalisme som bevillingsmyndigheder, bestyrelser og betalende gæster både kræver og forventer.
Budskabet fra de bornholmske kulturinstitutioner er derfor ikke flere, men bedre frivillige. Det kræver en ledelse, som tør gå frem på scenen, give klare instruktioner og sætte både økonomisk og menneskelig investering bag ledelsen af frivillige. Der skal sættes en ramme, hvis man skal kunne forvente at få noget værdifuldt igen.
